Kære pige på 13
Tak for dit brev- jeg synes, du stiller nogle meget relevante spørgsmål, så det er godt, du skriver. Det lyder til at være rigtig frustrerende for dig, at dine forældre er så bekymrede. Som jeg forstår dig, så er du ikke selv det mindste bekymret - men har bare en periode, hvor du trænger til at slappe af og være lidt alene.
Jeg synes, det lyder til, at du har nogle søde og opmærksomme forældre, der er meget optagede af, at du trives. Det er jo i sig selv rigtig positivt, men jeg godt kan forstå, hvis det ind i mellem virker lidt belastende på dig, når du ikke kan genkende deres beskrivelser af dig. Og nu spørger du bl.a. om, hvad du kan sige til dine forældre for at få dem til at forstå, at du faktisk har det fint.
Måske har dine forældre et eller andet sted læst, at teenagere altid har travlt med vennerne, og at de altid er på farten? Og så forsøger de at hjælpe dig ved at presse dig til at se nogle flere venner i fritiden..? Måske oplever de også, at du ikke fortæller dem ligeså meget om dit liv, som da du var yngre og konkluderer så, at det er fordi, der er noget galt..?
Hvis jeg har ret i, at du måske taler mindre med dem, end førhen, kunne det måske mindske deres bekymring lidt, hvis du tog dig til til at forklare dem grundigt, hvad du tænker om det hele..? Hvad tænker du om det - tror du,det ville virke? Måske vil det hjælpe, hvis du fortæller om din dag i skolen, hvem du var sammen med eller hvad der skete som du synes var sjovt eller spændende? Måske hvem du skrevet med på sms, insta eller facebook. Eller noget om de film du ser... Det kan også være, hvis der er en fritidsinteresse, så kan du fortælle lidt om det der skete der? Det behøver ikke at være mange ting du fortæller, bare så de ved, at det er ok omkring dig. Kunne det være en måde, så I alle tre får ro på?
Der er jo ikke noget underligt i, at man ind i mellem kan have mere behov for ligesom at trække stikket lidt ud i en periode. Sådan er der mange mennesker, der har det, uanset hvor gamle/ unge de er. - Og måske kan dine forældre også godt se det, hvis du talte med dem om det?
Så længe, du er glad for din klasse, har gode venner og i øvrigt ikke konstant føler dig trist, så tænker jeg ikke, der er noget problem i, at du trækker dig lidt tilbage og bruger noget tid alene.
Jeg hæfter mig ved, at dine forældre har luftet tanken om at tage din mobil fra dig. Og undrer mig lidt over, hvorfor de mon har fået den ide? Synes de mon, du bruger for meget tid på mobilen? Og hvis du faktisk bruger en del tid på sociale netværk/ sms'e med vennerne, så har de måske ikke helt forstået, at det jo også er et udtryk for at man holder kontakt og er sammen med vennerne..? Hvis du tror, jeg har fat i noget af det rigtige her, så kunne du måske prøve at forklare dine forældre det..?
Det kan også være, at dine forældre er nervøse for, at de andre i din omgangskreds holder op med at regne med dig, hvis du kun sjældent ser dem udenfor skoletiden? Det kunne du jo prøve at spørge dem om..? Hvis de fik en fornemmelse af, at du tager deres bekymringer alvorligt (selvom du ikke er helt enig med dem), så kunne det måske være, at de så kunne slappe lidt mere af..?
Jeg synes, din beskrivelse af situationen er rigtig god og jeg tænker på, om det ville være ide at lade dine forældre læse dit brev - evt. sammen med svaret fra BørneTelefonen..? Det kan du jo overveje - Vælger du at vise dem brevet, så sender det efter min mening et ret klart signal om, at du tænker over det, de siger til dig og at det påvirker dig...
Hvis du har brug for at snakke mere direkte med en rådgiver, er du meget velkommen til at ringe til os på 116 111, det er gratis og anonymt.
De kærligste hilsner og held og lykke med det.
BørneTelefonen
