Brev

Jeg tror jeg kan blive gravid!?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Du kan IKKE blive gravid ved at bruge en svamp, som din bror har brugt. Heller ikke selvom der er sæd på den.

Du skriver, at du ville ønske, at I havde to badeværelser. Det kan jeg sagtens forstå. Men samtidig er det jo ikke sikkert, at I badeværelserne ville blive opdelt mellem dig og din mor også din far og bror.

Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at bruge den svamp, som hele familen bruger. Derfor synes jeg, at du skal tale med din mor om, at du gerne vil have din egen svamp, som kun du bruger. I nogle familier har man også hver sit håndklæde, som man bruger til at tørre sig efter man har badet. Hvis I har det hjemme hos jer, kan du sige, at du synes, det er det samme med svampene.

Man kan også få nogle engangsvaskeklude, som er lavet af skum. Dem kunne du jo også foreslå din mor, at I kunne købe? Så tager man bare en ny klud, når man går i bad. Og man behøver ikke bekymre sig over, hvem der har brugt den inden.

Jeg vil virkelig råde dig til at tale med din mor om det. For det er helt ok at blive bekymret. Og det er helt ok, at have lyst til at være privat og have nogle personlige ting som fx klude og håndklæder for sig selv.

Jeg ved, at der er mange andre piger på din alder, som går med en masse tanker omkring kroppen og graviditet og den slags. Jeg tænker på, om du mon har talt med nogle af dine veninder om det? Det kan nemlig hjælpe rigtig meget, når vi går og er bekymrede for noget. For det første, fordi tankerne kommer lidt ud i det fri, hvor man kan tale om dem. For det andet kan det jo også være, at dine veninder har prøvet lidt af det samme og måske kan komme med nogle gode råd til dig?

De bedste ønsker fra

BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Hvad er chancen for, jeg er gravid? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

Det kan også være du efterfølgende får tanker som: Hvilken prævention er bedst? Hvordan fortæller jeg det til ham, jeg har været sammen med?

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre børn. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Guide
Er du i tvivl, om du kan være blevet gravid? Klik igennem guiden og få svar på det, du er usikker på.

Kan du være blevet gravid?

Er du bange for, at du kan være blevet gravid? Start med at svare på spørgsmålene. Så har vi nogle forslag til, hvad du kan gøre.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat