Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg kan ikke lide min far

Jeg kan for det meste ikke så godt lide min far. Han er ret irriterende, for han har for det meste kun to humører: overgearet eller sur. Han skælder ud på min mor meget tit specielt pga. oprydning af huset og lignende. Han skælder nogle gange ud på mig og så hænder det at han også siger at “næste gang du gør det får du bank”.

Jeg ved godt at han ikke mener det, men det er stadig meget ubehagligt og jeg begynder næsten altid at græde. Han er meget dominerende, han vil altid have sin vilje og han kan ikke se at andre måske kunne have ret. Da han idag “truede med vold” sagde min mor bare “det skulle han ikke gøre men du skulle heller ikke…”
 
Det eneste jeg havde gjort var at sige jeg ikke ville have at de skulle tage billeder af min om morgenen, mens jeg var træt og halvsløj. Er mit problem med min far alvorligt? Og er der noget jeg kan gøre? Jeg har sagt hver gang han gør det at han skal stoppe.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du
Tak for dit brev, hvor du skriver om nogle af de problemer, du har med din far. Jeg kan forstå, at du er meget irriteret på din far og at du ofte føler dig frustreret, når du er sammen med ham.
Ud fra dine beskrivelser, så kan jeg godt forstå, at du synes din far er dominerende. Han bestemmer og kritiserer, ikke kun på dig, men også i forhold til din mor. Det virker ikke helt som om, han lytter til dig, eller prøver på at forstå dig, når du fortæller ham, at han skal stoppe...
Jeg synes, kun det er rimeligt, hvis du siger fra over for hans bemærkninger, men jeg kan også godt forstå, hvis du synes, det er svært. Du fortæller, at du bliver ked af det, og begynder at græde, når han er efter dig og truer dig med, at slå dig. 
Selvom du ved, at han ikke vil gøre alvor af sin trussel, når han fortæller dig, du kan få bank, så kan jeg godt forstå, at du bliver nervøs og synes, det er ubehageligt. Jeg synes heller ikke det er i orden!
Jeg kan også forestille mig, at det gør det lidt vanskelligt, at tale med ham om hans facon, når han på en gang er alvorlig og sjov.. Du spørger om dit problem med din far, er alvorligt og når det fylder så meget, at du skriver til en brevkasse, så vil jeg sige ja. Det betyder jo ikke, at I ikke kan bo sammen, men at det er vigtigt, at der kommer til at ske nogle forandringer...
Derfor tænker jeg, at det ville være godt, hvis du kunne fortælle ham, hvad det gør ved dig, når han reagerer og taler til dig, som han gør. Hvis du magter det, så tror jeg, det ville være godt, hvis du kunne fortælle ham, enten med ord eller i et brev, hvordan du oplever jeres forhold. (På et tidspunkt, hvor han ikke er sur!)
Muligvis så er det slet ikke hans hensigt, at gøre dig så bekymret og ked af det. Men han bliver jo nødt til at få at vide, at du bliver rigtig ked af det, når han reagerer så voldsomt. Tror du, du ville kunne tale med ham om det? Stille og roligt og når, der er tid til en ordentlig snak? 
Måske kunne du også tale med din mor om det og få hende til at hjælpe dig med at tale med din far..? Det virker som om din mor også synes, han reagerer for voldsomt. Tror du, at du vil kunne fortælle hende, hvad det gør ved dig, når din far opfører sig sådan? 
Mange gange kan det være svært, at tale ordentligt til hinanden, når man endelig er sammen efter en hård, lang arbejdsdag. Og det er som regel altid i hele familiens interesse, hvis man får stoppet op og prøvet på, om man ikke kan finde en anden facon. 
Håber du finder en løsning, ellers så er du også velkommen til, at ringe til BørneTelefonen på 116 111, det er gratis og du kan være anonym.
Kærlige hilsner BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat