Ikke rigtig voksen
Hej,
Jeg har nu gået inde med en del følelser og generelle tanker i det seneste tid, som jeg har meget svært ved at gribe an.
Mange ville mene, at jeg burde være voksen nok, taget i den betragtning af at man er over tyve år gammel, men sådan hænger min verden bare ikke sammen.
I de seneste mange måneder har jeg følt mig som en form af fiasko over for min mor og hendes side af familien. Jeg har følt disse tanker fordi jeg har haft problemer med skolen da jeg var mindre på grund af hård mobning og har derfor aldrig gennemført selve folkeskolen og har derfor hellere aldrig kunne komme ind på en gymnasie uddannelse, som de fleste i min alder burde kunne.
Følelserne og tankerne er kommer meget mere op i mig eftersom, at mon stedbror i sommers fik sin STX uddannelse og han er nogle år yngre end mig. Her har jeg kunne mærke en form af “forskel” eftersom at den eneste uddannelse jeg har er en STU og da jeg blev færdig med den så fik man ikke engang et tillykke af nogen fra familien eller noget af familien.
Men at ens stedbror får tillykke, gaver og ligne fordi han har taget en gymnasium uddannelse så føler jeg mig bare som en fiasko som ikke duer til noget, hvilket leder mig til et par nætter hvor man græder sig i søvn eller overvejer selvmord så familien er sluppet af med en uduelighed.
Mange ville mene, at jeg nok burde tage en snak med min mor eller familie omkring det, men det er en de småting som jeg altid har haft svært ved og endnu ikke har lært, hvilket er derfor jeg skriver ind til jer.
Gode råd fra jeres side af er nok det tætteste jeg ville kunne finde som en slags hjælp, men jeg er ærlig talt usikker netop fordi at jeg har svært ved at tale om følelser.
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.