Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvorfor kan jeg ikke bare være normal!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

 Kære pige på 15

Du beskriver så fint, hvordan det er at mangle tillid til sig selv. Jeg ved, at der må være mange, der let kan sætte sig ind i hvor hårdt, det må være for dig at fremlægge. Og at få sagt noget til dine klassekammerater!

Jeg har talt med mange om, hvordan dårligt selvværd afholder dem fra at gøre de ting, de har lyst til. Fx nærme sig dem, de gerne vil være gode venner med. For så kommer følelsen af, at andre er sjovere eller pænere (og at man selv derfor er uinteressant). Eller at fremlægge ting for klassen. For det eneste man tænker på er, hvordan de andre kigger på en.

På BørneTelefonen taler vi med unge, der ligefrem oplever en stemme i hovedet, der skælder dem ud. Det lyder næsten som om, at du kan genkende det?

Det kan føles ekstra hårdt, når andre unge der virker fulde af selvtillid lægger billeder op på de sociale medier. For der kan man se, hvor nemt og sjovt de tilsyneladende har det sammen med deres venner.

Ingen er ’bare en type, der bedst kan lide at være alene’ – selvom man nemt kommer til at tro det om sig selv. Især når man føler, at man kun kan slappe rigtigt af alene. Jeg kan godt forstå, at du rigtig gerne vil have 3-4 venner. 

Heldigvis har du modet til at fortælle om, hvordan egentlig har det – for du skriver til mig. Men du har en fornemmelse af, at der ligesom ikke er rigtig plads til at fortælle om det i din familie.

Nogle gange skal forældre mindes om, at alle børn i en familie kan have det svært. Måske kan du vise dem dit brev og mit svar? For her forklarer du så fint, hvordan det er, at være søskende til en, der er syg. De kan også ringe til ForældreTelefon på 35555557. Så kan vi sammen tale om, hvordan de bedst kan støtter jer alle tre.

Måske kan du også tale med en anden voksen i familien, som du har tillid til? Eller din lærer, studievejleder eller anden god voksen på skolen? Hvem kender du, der kunne virke gode at tale med? 

Uanset hvem du tænker på at tale med - så kender alle til tanker omkring selvtillid og ensomhed. De vil derfor vide, at det har krævet stort mod af dig at gå til dem. Men husk -  det sværeste er at få det sagt! Efter det får man det tit meget bedre.

Hvis du føler, at dit problem med selvværd ikke bliver bedre, kan samtaler med en psykolog være en mulighed. Du og dine forældre vil kunne tale med din læge om denne mulighed.

For nogle unge, kan det være en mulighed at gøre noget selv. Fx ved at udfordre det man er bange for i små skridt ad gangen.

Begynd med at skrive alle de situationer ned, hvor det er svært for dig at tale med andre mennesker på et papir. Når du har gjort det, så kan du sætte nummer på de forskellige situationer. Sæt det højeste tal ved det, som du synes er sværest. Og det laveste tal ved den af situationerne, du vil have nemmest ved at kaste dig ud i.

Start med at prøve at gøre den ting, du er mindst genert ved at gøre. Hvis det er at sige ’hej’ til en af dine klassekammerater, så skal du sige ’hej’ næste gang, du ser dem. Du kommer nok til at mærke, at dit hjerte slår lidt hurtigere, og at du bliver nervøs, og det er ok. Når det hele er overstået, så skal du give dig selv et stort klap på skulderen, og spørge dig selv, om det virkelig var så slemt, som du forestillede dig. Og så prøver du at gøre det 4-5 gange mere, før du begynder at arbejde med den næste ting på din seddel. Og husk det bliver nemmere og nemmere med tiden!

Det kan sagtens være, at du skal prøve flere muligheder, før du får en hjælp, der passer til dig. Giv ikke op – men gå videre til en af de andre muligheder.

Nogle gange skal man prøve flere muligheder. Når du har prøvet nogle af de forskellige muligheder, kan det være, at du igen har brug for at tale med os. Måske fordi noget virkede på en anden måde, end du havde regnet med. Hvis det er sådan, skal du bare ringe til BørneTelefonen på 116 111 - eller skrive igen. Så kan vi tale om, hvad du så kan gøre - for at du kan få det bedre! 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat