Hvordan jeg har det derhjemme…

Kære pige på 13 år,

Når jeg læser dit brev, bliver det meget klart for mig, at du kæmper med rigtig mange ting. Og at du i alt for lang tid har haft mange triste og overvældende følelser.

Det virker som om, at mange af dine følelser og tanker tager udgangspunkt i en dyb ensomhed. Vi har alle brug for at føle, at vi har mennesker omkring os, der holder af os.

Det kan føles meget tungt, når ens forhold til familien er dårligt, eller usikkert. Der er flere børn og unge, der beskriver, hvordan udfordringer med familien giver en følelse af livets udfordringer fylder meget mere, end de burde.

Det er virkelig ikke meningen, at du skal have det sådan her. Og du har ret til omsorg, tryghed og til at blive behandlet med respekt.

Du har ret til, at dine forældre passer godt på dig, og det betyder, at de skal sørge for, at du har et godt og trygt liv. Dette er dine forældres primære ansvar.

Jeg overvejer, om det kunne være en mulighed, at du fortalte din mor, hvor ondt det gør, når hun råber, ignorerer dig, eller fortæller, at hun ikke gider se på dig. Jeg ved ikke, hvordan du tænker, det ville være at snakke med hende om, hvor meget det faktisk fylder?

Du kunne overveje at vise hende dit brev, og eventuelt mit svar.

Men, hvis du tænker, det er lidt svært at tale med din mor alene, kan en anden voksen måske hjælpe dig med snakken. Måske din far? Eller et andet familiemedlem, eller en anden voksen, du stoler på?

Hvis du oplever, at det slet ikke er en mulighed at snakke med din mor, findes der heldigvis andre muligheder, du kan tage fat i.

Du kan prøve at google din kommunes navn og ‘anonym rådgivning for unge’. Så finder du nummeret på kommunens rådgivning for unge. Her kan du fortælle om din situation. Så kan kommunen fortælle dig om de muligheder, du har for hjælp. Som sagt: Du har behov for – men også ret til – hjælp, så du kan få det bedre.

Jeg bliver meget rørt, når jeg læser, at du ikke tror, nogen faktisk vil savne dig, hvis du ikke var her. Det lyder som en meget ubehagelig følelse.

Og jeg kan godt forstå, at det kan være svært at vide, hvem der faktisk er der, når det føles svært derhjemme.

Men jeg tror på, at du både kan og vil få det bedre, og at livet en dag vil føles helt anderledes.

Du har vist en styrke ved at skrive herind. Den styrke håber jeg, at du kan finde frem igen. Jeg håber, den kan give dig mod til at tro på dig selv, og lukke nogen flere ind. Det er vigtigt, at du finder nogen, der kan støtte dig, så du ikke skal føle dig alene med dine følelser og tanker.

Du er også altid velkommen til at kontakte os igen. Du kan også ringe, sms’e eller chatte med os på BørneTelefonen på: 116111.Det er gratis og anonymt.

Kærlig hilsen BørneTelefonen