Kære pige på 14 år
Når jeg læser dit brev, vil jeg gerne sige til dig, at jeg tænker, det er en rigtig tarvelig situation, du er blevet sat i. Det er ikke meningen, at man som barn skal blive rodet ind i sine forældres forhold til hinanden, for det skal ikke være børns ansvar at sørge for, at forældrene er glade. Jeg vil sige, at det er en helt normal reaktion, du har på det, der er sket.
Som du selv skriver, så er det bare en rigtig ærgerlig situation, og det er faktisk lidt svært for mig, at sige, hvad der er mest ’rigtigt’ at gøre. Det jeg vil råde dig til, det er faktisk at tænke på dig selv. Hvad vil hjælpe dig til at få det bedre?
Jeg vil prøve at nævne et par muligheder, jeg tænker kunne være gode for dig. Det første jeg tænker på er, om det kunne være en god idé for dig at snakke med din far om det, du har fundet ud af? Det kan være, at en konfrontation vil lette lidt på alle de tanker, du har. En anden mulighed kan være at sætte dig ned med både din mor og din far og simpelthen fortælle dem alt. Jeg tænker altså, at du skal have ’lettet’ dine tanker, og en rigtig god måde at gøre det på er tit at snakke omkring problemerne.
Det kan også være, du kan gå til din storebror og få hans hjælp til at beslutte, hvad der er bedst at gøre. For jeg tænker, der er nødt til at ske et eller andet, og det er ikke rart for dig at gå og dække over din far.
Du skriver, at du har snakket med nogen af dine veninder omkring det. Hvad siger de mon til det hele? Kan du evt vise dem mit svar og få deres mening om, hvad der vil være rarest for dig? De kender jo dig og din familie.
Hvis du føler, du gerne vil snakke lidt mere omkring situationen, kan du altid ringe ind på 116111.
Venlig hilsen BørneTelefonen
