Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Gider ikke fejre fødselsdag!

Hej børnetelefonen

Det er sådan at jeg snart fylder 15 år. Jeg har altid elsket at tage til den anden ende af landet for at fejre den sammen med min familie (fætre, kusiner, mostre, bedsteforældre), eller tage ud og spise med en flok venner.

Men i år har jeg slet ikke lyst til at fejre den. Når jeg tænker på min fødselsdag bliver jeg egentlig bare ked af det, og selve dagen minder mig kun om dårlige ting.

Jeg ville egentlig helst bare, hvis vi kunne glemme at det var min fødselsdag, og lade som om at det var en hvilken som helst anden dag. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal sige det til mine forældre. Som 14/15 årig er det jo ret normalt at man gerne vil have opmærksomhed, fest og gaver, så jeg ved at mine forældre vil syntes at det er vildt mærkligt at jeg ikke vil holde fødselsdag.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til dem, så de vil forstå og respektere det, uden at tro at der er noget galt.

Jeg håber at i har en ide til hvordan jeg kan fortælle dem det.

14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 14 årig

Hvordan man har det med sin fødselsdag, kan sagtens skifte fra år til år – for det meste har det noget, at gøre med ens “her og nu situation”.

Inden du taler med dine forældre kan du måske tænke lidt over, hvorfor du ikke har lyst til, at fejre din fødselsdag.

Når du har fundet ud af hvad det handler om, bliver det måske lettere at tale med dine forældre.

Fortæl dem at du ikke har lyst til at fejre din fødselsdag som I plejer. Fortæl dem meget gerne om grunden, hvis du kan. Prøv at forklare dem, hvorfor du gerne vil fejres på en anden måde i år. Det kan gøre det lettere for dine forældre at forstå dine tanker. Det kan også være, at det “bare” er sådan du har det. Måske kunne du lave en invitation til din egen fødselsdag og give den til dine forældre. I invitationen kan du beskrive, hvem der skal med, hvad der skal eller ikke ske, hvornår og hvilket tidsrum. Så kan I måske få en snak om det ud fra din invitation?

Måske syntes de, at det er noget pjat – men du må fortælle dem, at det betyder meget for dig.

Jeg håber, at du får en god snak med dine forældre og du kommer til, at holde din fødselsdag helt som du ønsker.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat