Brev

Flytte hjemme fra 14 år?

Jeg er en pige på 14 år som tit er uvenner med min mor (min mor og far er skilt og har været det siden jeg var 2 år ca)

hun siger tit ting der gør mig ked af det og frustreret. Og siden min far flyttede sammen med hans kone har jeg ikke været så meget hjemme hos ham,

der var et år hvor jeg ikke så ham fordi vi var blevet uvenner og jeg har ikke lyst til at flytte hjem til ham (jeg bor hos min mor og er nogle gange hjemme hos min far)og jeg ser slet ikke nogle mulighed i at flytte der hjem da min far skal til Mellemøsten efter sommer.

Jeg har altid haft et stort temperament så det vil sige at jeg næsten altid har været uvenner med min mor og far. Jeg begyndte hos en børne og ungdoms spygiater for nogle år siden og der fandt vi ud af at jeg har ADD.

Grunden til jeg begyndte hos spygiateren var at jeg havde selvmordstanker. Her i dag hvor jeg var blevet uvenner med min mor siger hun så at hun havde tænkt på om jeg skulle flytte hjemme fra….

Jeg blev rigtig ked af det lige til at starte med men nu kan jeg godt se det gode i det….. Jeg kunne måske flytte hjem til en af hendes venner og leje et værels der(tror hun vil betale det)?

Jeg vil egenligt gerne men det er bare sådan en stor ting og ikke bare noget man gør…. Jeg har altid gerne vil flytte hjemme fra så snart det var muligt…. Men nu er jeg blevet lidt bange for det, er det normalt?

Jeg tror også bare jeg vil følge mig lidt alene og anderledes da der ikke er ande fra min klasse der er flyttet hjemme fra?

Jeg ved ikke om jeg skal gøre det eller om jeg skal lade vær… Og havd mon alle andre tænker?

Pige, 14 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 14 år,

Tak for dit brev. Det er flot, at du har haft overskud til at skrive til os. Jeg kan godt forstå, at du har mange tanker om det at flytte hjemmefra som 14-årig.

Du skriver, at du altid gerne har villet flytte hjemmefra, når du blev gammel nok. Det er helt normalt at have de tanker, og det er derfor tanker, du deler med mange andre på din alder. Det er også helt normalt at sige højt i et skænderi med ens forældre. Tit er det bare også sådan, at når så man er gammel nok (18 år), er der mange, som vælger at blive boende hjemme lidt længere. For det er en stor beslutning at skulle flytte hjemmefra.

Det er, som du sikkert ved, dine forældres ansvar at passe på dig, til du bliver 18 år. Det er også dem, der sammen med dig, skal skabe nogle rammer derhjemme, hvor der er trygt og rart at være. Jeg tænker, at det er meget voldsomt at skulle flytte på et værelse som 14-årig - også selvom dine forældre betaler for huslejen.

Hvor meget og hvordan har I præcist talt om, muligheden for, at du flytter på værelse hos din mors ven? Har I mon talt om andre muligheder, for at I kan få det bedre sammen derhjemme? Jeg tænker fx, at efterskole måske kunne være en mulighed. Det er en tryg måde at prøve at være væk hjemmefra i et år på. Jeg har hørt fra mange andre unge, at de siger, det har været det bedste år i deres liv, og at de netop også oplevede mange skænderier med deres forældre, inden de tog af sted. Du kan læse mere på efterskolernes hjemmeside.

Måske har du slet ikke lyst til det? Så kunne det måske være en hjælp for jer at få snakket med en, som kunne hjælpe jer derhjemme til at få det bedre. Din mor kunne ringe til ForældreTelefonen på tlf: 35 55 55 57 og snakke med en voksen, som er vant til at snakke med forældre, der har de samme problemer, som du fortæller, at I har derhjemme.

Det er dejligt for dig, at du igen har kontakt med din far. Jeg kan godt forstå, at du passer på, at I ikke bliver uvenner igen og ikke har lyst til at bo hos ham, når han skal rejse efter sommer. Du har gjort dig rigtig mange tanker, og det er meget flot af dig, men også hårdt for dig, og det er ikke i orden, at du skal finde en løsning på det alene. Jeg håber, du kan finde mod til at få snakket med din mor igen, og at I sammen kan få lagt en plan for dig.

Til sidst kan jeg ikke lade være med at sige til dig, at det er meget normalt, at man i din alder, er uenig med sine forældre, og at man kan føle at ens forældre har svært ved at forstå en. Der sker så super meget, når man bliver teenager både fysisk og psykisk. Man kan sige, at man skal til at lære sig selv at kende på ny, og dine forældre skal også lære deres barn at kende med de forandringer, der sker, og det er alt sammen helt normalt.

Jeg ved godt, at det er svært, men jeg tænker, at hvis I begynder at snakke sammen om, hvad det gør ved jer, når I skændes, og måske får lavet nogle regler, hvor der er plads til begge jeres ønsker, så kan det måske hjælpe lidt.

Du kan også ringe til BørneTelefonen 116 111 og snakke med en voksen, der sidder klar til at lytte, og som er vant til at snakke med unge.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen.