Far på dating sider
Hej
Jeg har en far, en mor, og en lillebror. Udefra er min familie helt normal, men jeg har lige opdaget noget om min far.
Jeg har i lang tid vidst at han så porno, men så, for et par dage siden, var hans telefon åben, og jeg så at han var inde på dating.dk. Jeg gik bare ud fra, at han var kommet til at trykke på en reklame, men så så jeg ham inde på det igen. Og så (det var måske forkert af mig) gik jeg ind på dating.dk og søgte på ham.
Hans profil var der, og der stod en masse ting om ham der var rigtige (højde, hårfarve osv), men så skrev han at han var single men havde delebørn. Og han er altså gift med min mor, og har mig og min lillebror.
Jeg ved ikke om min mor ved det, det tror jeg ikke, og jeg føler jeg burde fortælle hende det. Jeg er bare bange for, hvad der ville ske, og jeg tror ikke jeg kan få det sagt.
Er det bare mig der overreagerer, og hvis ikke, hvad foreslår i så jeg gør?
Hilsen den forvirrede pige, der troede hendes familie var som den skulle være
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.