Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Egoistisk far

Hej Børnetelefonen.

Jeg er en pige på 14 år, snart 15, som fornyligt er blevet skilsmissebarn. Jeg bor til dagligt hos min mor sammen med mine to søskende, mens min far bor i en helt anden by. Før i tiden var jeg en glad pige, men det har ændret sig en del. Siden mine forældre er blevet skilt har jeg haft det utrolig dårligt. Jeg har haft lidt psykiske problemer, skoleproblemer og vredeproblemer, men det er gået væk.

Jeg ser kun min far i weekenden, hvilke er fint nok nogle gange, men andre gang er det også et mareridt. Eftersom jeg er den ældste af mig og mine søskende, så bliver der lagt utroligt meget pres på mig, ikke bare i forhold til skole, men også i forhold til søskende og ansvar. Jeg har typisk ansvaret for mine søskende, når min mor er på aftenvagt, hvilke godt kan være frustrerende, da jeg ikke rigtigt får noget for at være en stor hjælp.

Jeg har snakket med mine forældre omkring at de aldrig giver mig ros når jeg klarer mig godt i skolen, og har derfor valgt ikke at fortælle dem når jeg får gode karakterer.

Til hverdag har jeg ikke et tæt forhold til min far. Jeg har ikke noget at snakke med ham om, og gider egentlig slet ikke snakke med ham. Han klager tit over når han er på besøg, at jeg ikke hilser på ham, da jeg tit sidder nede på mit værelse og hører højt musik. Han forventer at det er mig der skal tage intiativ hver gang, hvilke er irriterende for mig. Jeg tekster ham stort set hver dag, bare for at han tror at jeg savner ham, men det gør jeg i virkeligheden ikke. Når han er på besøg og jeg ikke tager såkaldt “intiativ” til at sige hej til ham, så kommer han tit med den kommentar: “Så lad være med at skrive at du savner mig, det pis gider jeg ikke.”.

Jeg skriver til jer, fordi jeg er så hamrende træt af hans attitude og vil egentlig bare væk fra ham.
Mvh 14 årig pige.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 15 år,

Hvor lyder det øv med dig og din fars forhold lige nu. Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig, og at du er træt af det.

Først vil jeg starte med at sige, det er dejligt at læse, at de problemer, du har haft i starten af dine forældres skilsmisse, er væk. Det siger mig også, at du har været en fighter og har vilje til at arbejde med det, der ikke fungerer for dig. Du er sej! Og du skal holde fast i dit mod til at få det bedre med din far.

Jeg tænker, når jeg læser dit brev, at din far gerne vil dig, men at han simpelthen ikke kan finde ind til dig. Jeg tænker, at din far ikke helt kan finde ud af at være den voksne, selvom det er hans ansvar. Tit kan det godt kræve lidt arbejde, hvis først man har fået øje på folks svagheder, så er det næsten kun det man ser, og jeg tror, at det er sådan, det er for dig lige nu med din far. Din far skal gøre sig umage og se at du har brug for, at han er der for dig. Det skal han nok have at vide, hvis han skal kunne forstå det.

Jeg ved fra andre teenagerunge, at de føler det samme som dig i familien. Når man er teenageren i familien, sker der rigtig meget i hele familien, og det er helt naturligt. Mor og far skal til at øve sig i at se på deres barn med mere modne øjne, og den unge skal til at øve sig i at være ung, uden helt at lukke sine forældre ude. Man kan sige, at alle i familien skal til at lære hinanden at kende på ny og acceptere de forandringer, der helt naturligt kommer. Jeg tror, for at det skal lykkes, bliver man nødt til at snakke og lytte i familien om, hvad der er svært

Måske kunne det være en hjælp for dig og din far, hvis I havde en fast dag om måneden, hvor I to lavede noget sammen. Det kunne være at gå i biografen, dyrke sport sammen, gå på cafe, eller måske lave mad sammen, noget hvor I havde noget andet at være sammen om end, hvordan du har det, og hvem der først siger hej.

Jeg tænker, at det er meget vigtigt, at du får fortalt din forældre, hvordan du har det i jeres familie. At du gerne vil hjælpe til i familien, men at dine søskende ikke er dit ansvar. Måske har du allerede fortalt, hvordan du har det, men desværre skal forældre nogle gange have det at vide mere end én gang. Du kan også skrive til dine forældre, hvordan du har det, og tage udgangspunkt i det brev, du har skrevet til os og svaret. Du kan måske skrive, at du har brug for at de lytter til dig, uden at angribe/skælde ud eller andre ting. Men lytte til dig for at forstå, hvordan du har det og hvad det er du ønsker med dine forældre.

Hvis det hele går i knude, så kan det også være en god idé med en pause fra hinanden. Tid til at få luft og tænkt over, hvordan det kan blive godt mellem jer. Det gælder også især for dine forældre, de er jo de voksne.

Hvis det hele er for meget, kan du starte med at ringe eller skrive til BørneTelefonen 116111, hvor der sidder voksne klar til at hjælpe.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat