Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Angst

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev, hvor du beder os om hjælp. Jeg vil svare dig så godt jeg kan. Du beskriver så fint, hvordan du har det, når du skal fremlægge noget foran de andre i klassen. Du vælger denne situation fra ved at lade som om, du er syg. Det kan, som du nok fornemmer, blive svært hvis det er et valg du er nødt til at træffe gennem livet. Derfor er det vigtigt, at du får hjælp.

Mange mennesker har det som du, når de skal præstere noget foran andre. Nogle klarer det ved, som din mor siger, at bide det i sig. For andre kan det give så meget ubehag, at de skal have hjælp af professionelle til at tackle det.

Du nævner selvmord som en udvej, men der findes altid andre løsninger og du skriver, at du heller ikke ønsker det inderst inde. Du nævner selv, at du skal til læge. Det er en rigtig god beslutning. Lægen kan nemlig afgøre hvilken form for hjælp du har brug for. Social forbi/angst er ikke noget man selv kan klare. Det skal du have hjælp til.

Hvis din mor synes, det er svært at gå til lægen med dig, har du muligheden for selv at ringe og få en snak med din læge, og måske aftale en tid til snak. Lægen har ofte telefontid om morgenen fx 8-9. Nummeret står på dit gule sundhedskort. Du kan også snakke med sundhedsplejersken på din skole. Mon du har en veninde, en nabo eller en anden du har tillid til, som kan følge dig, hvis det er svært at gøre alene?

Det kan også være en god lærer, som kan hjælpe dig med at få ro på. Lærere fremlægger jo hver dag, som en del af deres arbejde. Måske der er nogle gode råd til at få ro på. Det kan også være, at I kan aftale, at du øver foran spejlet,  foran din mor, 1-2 veninder og langsomt øver dig på at fremlægge for flere. Så du øver dig og kan vænne dig til at være i det. Kunne det være en idé?

Det kan også være, at din kommune har nogle forløb, hvor børn og unge kan få hjælp til social fobi/angst. I nogle kommuner hedder det Cool Kids og andre gange hedder det noget andet. Måske kunne du søge efter det på din kommunes hjemmeside?

Forældre kan have være svært ved at vide, hvordan man bedst hjælper sine børn. Måske har din mor brug for at tale med en anden voksen om problemet?

Mon du kan foreslå hende, at hun ringer til vores ForældreTelefonen på 35 55 55 57. Her sidder voksne, som hver dag giver forældre råd om mange forskellige svære ting. Samtalen er anonym. Hvis det er svært at sige dette til din mor, kan du måske vise hende brevet med mit svar. Hvad tænker du om det?

Jeg håber, du kan finde hjælp i mit svar ellers er du velkommen til at skrive igen eller ringe til os på Børnetelefonen på 116 111. Vi vil altid gerne hjælpe dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat