Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Veninder

Hejsa, jeg er en pige som går i 9. klasse.
Dybiset har jeg 9 veninder, jeg er dog tættest med 3 af dem. Mit problem er at jeg ofte føler mig ensom og anderledse når jeg er sammen med dem, fordi de: – ofte ignorere mig, ved fx ikke at svare på det jeg spørger dem om, eller ignorerer hvis jeg beder dem vente på mig i et gruppe arbejde.

– konkurrere om alt. I sær konkurrence om karaktere går mig meget på, ikke fordi jeg får dårlige karaktere, men det er alligevel ikke særligt fedt at høre hvor slemt de ville have det hvis de fik 7, efter man lige selv har fået det.

– Diskutere rigtig meget. Det går mig virkelig på at en anden holdning skal diskuteres og ikke bare kan accapteres. Det går mig også på at jeg i den grad ikke føler mig tryk ved dem, fordi jeg ikke føler mig sikker på ikke at blive bagtalt eller at de ting jeg siger til en veninde ikke bliver sagt videre. Dette medføre at jeg føler mig ret ensom, nogle gange, og det ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre ved?
 
Jeg håber i gider hjælpe mig!

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige Tak for dit brev, hvor du skriver om en meget vigtig, almindelig problematik. Du skriver, at du har 9 veninder, men er tættest på de 3, og det er måske en del af problemet, at det er svært at have en tæt tryg relation til mere end en person?  Måske er 3 for meget? Jeg tænker, det måske kan være svært at dele fortrolighed og ærlighed med 3 personer? Det bliver måske lidt overfladisk og flygtigt? Måske er en bedste ven, hvis man er så heldig at have en sådan, kun 1 person? Jeg tænker, det kan være sårbart at brede sin fortrolighed ud til flere, så måske er det derfor, du oplever de venindeproblemer? Jeg tænker, at når flere piger er sammen, så kan det tit medføre konkurrence og sladder. Det kan være rigtig svært at styre og acceptere, så jeg kan rigtig godt forstå, at du ikke altid føler dig tryg blandt dine veninder. Er der ikke en af dem, som du foretrækker? For så skulle du måske ”dyrke” hende lidt mere? Tror du ikke det ville kunne fungere? Hvis ikke der er det, så kunne du måske overveje, om du vil kunne leve med at have et forhold til de 3 piger, som måske var lidt mindre tæt? Det kan være sårbart at være for åben og som du selv skriver det, så medfører det, at du føler dig skidt tilpas, utryg og ensom, og det kan jeg godt forstå. Du kunne overveje, om du kunne holde lidt igen med fortroligheden? Måske kunne du også prøve at beskrive (måske i din dagbog eller i et brev til dig selv), hvordan du gerne vil have at en god veninde skal være, og hvordan du gerne vil behandles af en god veninde. Det kan måske gøre dig mere opmærksom på, hvornår nogen går for langt og overskrider dine grænser...Jeg tænker, om du måske også kunne prøve at lægge mærke til, om der er andre piger i dine omgivelser, i din klasse, som virker lidt alene, og som ikke bestemmer så meget? Så kunne du måske prøve at kontakte og se, om der var basis for et nyt venskab? På den måde så kunne du måske finde en veninde, som du kunne få et tættere forhold til?Du skriver ikke noget om, hvad dine interesser er, men måske skulle du også der prøve at finde en ny veninde, som du kunne blive fortrolig og tryg ved? En ny veninde du kunne være fortrolig med, hænge ud med, grine og opleve ting sammen med. Tror du, det ville kunne være en mulighed? Når man skal ændre sine gamle vaner og måder at være på, så kræver det mod, kræfter og vilje, og det tænker jeg, at du har – jeg kan forstå på dit brev, at du ønsker en forandring i forhold til dine venskaber. Du har forstået og indset mange væsentlige ting og formuleret mange tanker og følelser, og hvis der skal ske noget i dine venindeforhold, så tænker jeg, du aktivt må handle. Tror du, det vil være muligt for dig? Du skal også vide, at du er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på UngeChatten, hvis du har brug for at snakke din situation igennem med en af vores rådgivere. Held og lykke. BørneBrevkassen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat