Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Opmærksomhed

Jeg har altid været en genert person, og har ikke helt så mange venner og bekendte, som jeg ville ønske. Jeg snakker ikke ret meget med mine skolekammerater – udover dem jeg har kendt siden børnehaven, og dem er jeg til gengæld meget tæt med.

Det eneste tidspunk, jeg fører samtaler med folk er, når vi har noget praktisk, som skoleopgaver, at snakke hen over.

Jeg har længe prøvet at lave om på det, men jeg har svært ved at smalltalke og bare kaste en henkastet kommentar. Det er generelt en ting, jeg kan leve med, men ensomheden melder sig selvfølgelig nogle gange – og det bliver oftere og oftere.

Her på det sidste har jeg haft en trang til at anskaffe mig nogle drengevenner. Det er næsten flere år siden, jeg har ført en rigtig samtale med en dreng over mobilen eller internettet, og jeg savner det. Men jeg kan ikke få mig selv til at skrive til fx en af dem fra min parallel klasse, da jeg aldrig nogensinde har udvekslet et ord med ham, og derfor føler jeg, at det ville virke mærkeligt pludselig at vil kræve kontakt på den måde. Tænk, hvis han ikke engang gider at skrive med mig, eller aldrig har lagt mærke til mig på gangene?

Men mit spørgsmål er: hvordan kan jeg ubemærket gøre opmærksom på mig selv i skolen? Jeg vil gerne have et par af drengenes opmærksomhed, men jeg vil ikke virke desperat. Det er svært, når jeg er så genert og stille, som jeg er, men jeg er efterhånden villig til at give det et forsøg.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du
Tak for dit meget velformulerede brev. Når jeg læser det, får jeg indtryk af, at du er en moden, meget tænksom pige. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil møde forelskelsen, kontakte nogle drenge, få nogle drengevenner. Men du synes det er svært, for du vil ikke virke desperat og føler ikke, at du er en pige, der er eftertragtet.
Som du beskriver dit liv og dine tanker, sådan tror jeg mange unge på din alder føler og tænker. Mange føler sig ”forkert” i forhold til udseende, interesser, oplevelser, venner og familie. Man kan ikke være så åben og udadvendt, som man måske gerne ville være. Kan du mon genkende det?
Dermed mener jeg ikke, at du så bare skal acceptere, at sådan er livet, nej jeg synes, at du skal arbejde videre med den problematik, du beskriver i dit brev. Det er ikke særlig rart, at føle og tænke, som du gør og jeg kan godt forstå, at du hvis du føler dig frustreret og fortvivlet. Især i puberteten kan man meget nemt føle sig usikker, unødig bekymret og trist.
Jeg ved ikke, om der er nogle af de voksne omkring dig, der har lagt mærke til, hvordan du har det? Hvis du magter det, så tænker jeg, det måske ville være godt, hvis du kunne fortælle dine forældre, eller en anden voksen, hvordan du har det? Grunden til, at jeg foreslår dig, at tale med en voksen, der kender dig, og som du har tillid, er at jeg tænker, det er vigtigt, at du fra andre hører, at du er god nok og at du besidder mange kvaliteter... Måske ville det give dig mod til at gøre lidt mere opmærksom på dig selv..?
Nu ved jeg ikke, om du er på Facebook, Twitter eller på et helt tredje socialt netværk, men måske kunne du der prøve at lave nogle opdateringer, der gør andre lidt mere opmærksomme på dig..? Evt. skrive - at du keder dig og vil høre om der er nogen, der har lyst til at hænge ud med dig..? (Eller hvad du nu kunne finde på..) Måske ville det så gøre det lidt lettere at turde gøre noget, du ikke plejer ovre i skolen..?. 
Du skriver, at du ikke har så mange nye venner, kun gode gamle venskaber der går helt tilbage til jeres børnehavetid. Det kunne også være du skulle tale med dem om dine tanker, følelser og bekymringer? Tror du det kunne være en ide? Måske har de nogle gode ideer, eller måske kan de støtte dig i at udvide venskabskredsen lidt..?
Håber du kan bruge mit svar, ellers kunne du måske også prøve at logge på UngeChatten her på hjemmesiden eller ringe til BørneTelefonen og snakke med en af rådgiverne ..? Det kan nemlig tit give lidt mere overblik over ens situation og nye ideer til, hvad du kan gøre.
Mange hilsner Børne Brevkassen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat