Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mistet motivation

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14 årige pige

Tak for dit brev.  Det er rigtig godt, du skriver til os, så du på den måde kan dele dine tanker med andre.

Jeg forstår godt, at du er meget påvirket af din manglende  motivation. Motivation er jo afgørende for alt, hvad du foretager dig. Og når den mangler, forandrer den måden alting foregår på i din dagligdag.

Jeg fornemmer din bekymring, når du skriver: At du, når du kommer hjem fra skole, bare lægger dig i sengen i nattøj og ikke rigtig er sammen med nogen, selvom du har to gode veninder. At du har symptomer som hovedpine, kvalme, stor træthed, og manglende appetit, manglende energi til lektier, ikke overskud til at gøre noget ud af dit udseende osv. Det må være rigtig hårdt for dig.

Jeg kan forstå, at du er bange for at åbne op til dine forældre. Det kan der kan der være mange grunde til, og jeg bliver lidt nysgerrig efter, hvad der mon gør dig nervøs for det? Jeg tror nemlig også, at “de har mærket noget”. Men de ved jo slet ikke, hvordan du har det inde i din krop. Det kan kun du fortælle dem.

Jeg synes, det er vigtigt, at dine forældre hører om alt det, du går og slås med. Det synes jeg, fordi de er dine nærmeste til at hjælpe dig. De har en pligt til at hjælpe dig og de vil måske rigtig gerne? Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan du har det med dine forældre. Om du ellers føler dig tryg ved dem?

Én ting er i hvert fald sikkert: Det er ikke godt for dig, at du går med dine daglige oplevelser af ubehag, træthed og af at være alene. Slet ikke når de har så stor indvirkning på din dagligdag. Den dagligdag der nu er meget forskellig, fra den der var for 1/2 års tid siden.

Du har taget det første skridt til at få hjælp ved at skrive til os. Det er bare godt gået, og det viser, at du stadig er en pige med handlekraft og vilje – trods din træthed. Det er to rigtig vigtige styrker at have, lige nu,  hvor du har brug for at kunne bede om hjælp.

Du har også den store styrke, at du er helt bevidst om den forandring, der er sket for dig de sidste 6 måneders tid. Du kan beskrive forskellen på før og nu, meget tydeligt. Den styrke får du også brug for nu, hvor du skal prøve at få andre til at forstå, hvordan det er at være dig.

Jeg tror på, at det vil hjælpe dig at tale med en voksen, om det du skriver i brevet. Hvis ikke du har mod på at tale med dine forældre, kunne der måske være en lærer, du er glad for og tryg ved? En lærer har pligt til at sørge for at alle elever har det godt. Du har derfor også ret til at få hjælp. Har du mon mod på at bede om en snak? Du kan måske tage dit brev og mit svar med, som en støtte i snakken.

Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen. på tlfnr. 116111 og tale med en rådgiver, om alt det du har på hjerte. Det kan være dit næste gode skridt på vejen til at få den hjælp, du behøver.

Jeg håber,  svaret kan give dig mod til at tale med en voksen.

Kærlig hilsen Børnetelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat