Brev

Jeg er meget ked af det

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak for dit brev. Jeg kan godt læse, at du har det rigtig svært lige nu. Hvor er det flot af dig, at du har haft overskud og mod til at skrive til os. Det mod og overskud skal du holde fast i, så det kan være med til at hjælpe dig videre.

Først vil jeg sige til dig, at dine søskende er heldige at have en søster som dig, der er så omsorgsfuld og tænker på dem.

Jeg forstår dit brev, som at du føler, der er noget galt med dig. Det ved jeg ikke, om der er, men tit, når man har oplevet meget trist og lever med mange konflikter omkring sig og ikke har haft voksne at snakke med, som har kunnet forstå en, kan kroppen godt begynde at opføre sig, som du oplever nu. Jeg ved fra andre, som har det ligesom dig, at de kommer til at give sig selv skylden for forældrenes konflikt og give sig selv skylden for alt, føle sig usikker og taler grimt til sig selv. Jeg ved ikke, om det også er sådan, du har det, men en ting er sikkert, det er ikke din skyld, at dine forældre ikke kan tale sammen, og det er ikke dig, der er ansvarlig for den dårlige stemning, som er meget svær at vokse op i som barn.

Du skriver, ingen lytter til dig mere. Det er rigtig hårdt at føle, ingen lytter, og ingen tager en alvorligt. Det er der ingen børn eller voksne, der kan holde til, så det er rigtig godt, du har skrevet til os og stadig har lidt tro på, at nogen lytter.  Det er ikke i orden, du er alene med alle de følelser, du har. Alle mennesker har brug for at dele sine tanker og følelser med nogen, når noget er svært. Du skal have hjælp af en voksen NU, så I sammen kan lægge en plan for, hvordan du kan få det bedre.  Det er vigtigt, at der bliver taget ansvar for dig af en voksen.

Jeg ved godt, at kan være super svært at finde en voksen og tage hul på en snak med. Men jeg håber, du kan finde lidt mere af dit mod frem til at finde en voksen, du kan stole på og har det godt med. Kunne det tænkes, at du igen kunne prøve at snakke med din mor og få hende fortalt, hvor ked af det, du er? Og får fortalt hende, at du har brug for hjælp til at få det bedre. Det er som du sikkert ved, dine forældres ansvar at passe på dig til du bliver 18 år. Det lyder det ikke til, at de gør lige nu, men det er også vigtigt, at de ved, hvordan du har det for at kunne hjælpe. Tit kan det godt være svært for forældre, hvad de skal gøre, når deres børn ikke har det godt, så det kunne måske være en hjælp for din mor at ringe til ForældreTelefonen 35 55 55 57, der sidder voksne som er vant til at snakke med forældre.

Hvis ikke du kan snakke med din mor, kan det være, du har en lærer på skolen, du har tillid til, der sammen med dig kan få fat i den hjælp, du har brug for lige nu. Det er lærernes ansvar at sikre eleverne trives i skolen, så det er vigtigt du får støtte både i forhold til at skabe venskaber, men også i forhold til de tanker og følelser du går med, håber du vil række ud efter hjælp. Det kan også være, at det er en hel anden voksen, du har tillid til, når du kigger dig omkring blandt de voksne, du kender. Du kan som en hjælp bruge dit brev og til os og mit svar at snakke ud fra. Tit er det rart at have noget at støtte sig til, når tingene er svære.

Jeg ved ikke, om du ved, at vi alle sammen har en socialrådgiver på kommunen, som har pligt til at hjælpe i familier, hvor ting er svære i perioder. Måske kunne det være en mulighed for jer. Man henvender sig til sin kommune, så finder de ud af, hvem du skal snakke med. Jeg tænker, du skal finde en voksen at tage med.

En mulighed er også at du tager kontakt til din læge. Lægens navn og telefonnummer står på dit sundhedskort. Jeg kan forstå der tidligere har været tale om, du kunne have gavn af at tale med psykiatrisk afd, men din mor var uenig. Jeg tænker, hvis du fortæller din læge om hvordan du præcis går og har det, vil lægen dels kunne hjælpe dig med redskaber så du kan få det bedre, men også hjælpe dig med at få talt med din mor, så hun kan få en større forståelse for hvordan hun bedst støtter dig, hvad tænker du om den ide? 

Jeg ved godt alle vores råd handler om, at du skal finde en voksen og snakke med, og at det måske er det, som er allersværest for dig lige nu. Men jeg håber virkelig, at du kan få øje på en voksen omkring dig, så du kan få den hjælp, du fortjener.

Hvis det hele bare er for meget for dig, kan du også starte med at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig og hjælpe dig videre.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat