Føler mig virkelig ensom

Hej, jeg er en pige på 12 år og går i 8 klasse.

I kan nok allerede læse på min alder og klasse, at det lidt svært at hamle op med min klassekammerater. Jeg har adskillige gange prøvet at være lidt mere “voksen”, men hver gange jeg prøver, fortæller folk, jeg er barnlig og dum.

Jeg får sommetider fortalt nogle ting, hvor jeg lader som om, det slet ikke er hårdt, og de andre bare kan blive ved med at sige det, men inderst inde bliver jeg virkelig ked af det. Det virker til, det slet ikke gør ondt, men inderst inde føler jeg bare, at jeg er ligegyldig og alle bare ser mig, som den dumme lille pige.

Jeg forstår i det hele taget heller ikke hvorfor, jeg bliver kaldt dum. Hvis jeg var dum, burde jeg da overhovedet ikke gå i 8., og jeg har aldrig sådan været dårlig i skolen eller noget.

Når nogle af de upopulære gerne vil være sammen med de populære begynder de pludselig at kalde mig dum, idiot og alle mulige grimme ting, som om de ikke ved hvordan det er.

Jeg føler heller ikke, jeg har nogle rigtige venner. Det ikke sådan, de kommer over til mig, og vil prøve at snakke med mig eller noget. Når jeg så gerne vil komme og snakke med dem, går de væk eller siger: ej, kan du ikke lige gå, vi vil ikke lige snakke med dig.

Jeg havde engang to bedste veninder, men de prøver begge to at spille mega voksne og også begyndt at kalde mig barnlig.

Når folk kommer i gruppe med mig, er det også bare sådan: Ej, omg nu skal jeg være i gruppe med hende eller Jaa, nu kan hun lave det hele for os.

Engang prøvede jeg at gå ud på gangen, for jeg ville ikke være i klassen længere. Der var ingen, der kom og spurgte, om der var noget galt eller noget, og det viste også bare lidt, at jeg ikke kan regne med dem, når jeg rent faktisk havde brug for det.

Jeg ved engang hvordan, jeg så skal overleve gymnasiet hvis, jeg skal starte som 14 årige, og jeg har ikke lyst til efterskole.

Nogen gange har jeg bare lyst til at forsvinde og aldrig komme tilbage.

Jeg har ikke særlig meget mod til at tage mig sammen til at snakke med nogen voksne , selvom jeg inderst inde så gerne vil flytte skole,

Jeg har lavet et lille låst dokument, hvor jeg skriver alle de ting, der har gjort mig ked af det, og jeg har grædt hver eneste kan, jeg ville skrive noget eller læse det, og jeg overveje meget at sende den, men jeg føler også bare folk mener, jeg er opmærksomhedskrævende.