Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ensomhed

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 12 år.

Tak for dit brev til BørneBrevkassen, det er godt du skriver herind med dine venneudfordringer. Jeg kan godt forstå dig, når du bliver ked af det over ikke at have nogle rigtige venner.

Jeg tænker, du er en stærk og sej pige, når du ikke giver køb på den, du er. Du forbliver tro mod, hvad du gerne vil, fremfor at spille f.eks. fodbold, selv om du ikke har lyst til det.

Når du sidder indenfor og hygger dig, er der så nogle hobbyer, du bruger tid på? Jeg spekulerer på, om der er noget, du kunne gå til? Hvis du i fritiden fandt noget, du gik til, kunne du måske møde nye veninder derigennem.

Jeg tænker på, om det er noget, du kan tale med dine forældre om? Det ville måske kunne lette irritationsfølelserne for dig, hvis dine forældre kunne støtte dig, og lytte til hvordan du har det.

Det kunne også være, at du kunne tale med din klasselærer om, hvordan du har det. Måske kunne I få nye pladser i klassen, så du sad sammen med nogle mulige nye veninder i timerne. Det kunne være, det var en indgangsvinkel til at lære dem bedre at kende.

Jeg ved ikke, hvor stor din skole er, men måske har I valgfag med blandede klasser. Hvis I har timer af en sådan art, kunne du så bruge dem til at lære nogle af eleverne i de andre klasser at kende?

Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for at tale med en af de søde børnerådgivere.

Med kærlig hilsen

BørneBrevkassen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat