Kære pige på 15
Tak for dit brev. Det er super, du skriver herind. For selvom der er en del, der har det lidt på samme måde som dig, er det stadig ikke meningen, at man skal gå rundt og føle sig ensom. Det er vigtigt at der bliver handlet på det. Og jeg vil rigtig gerne give dig nogle idéer, du kan overveje.
Jeg får først lyst til at sige til dig, at jeg slet ikke synes, det er i orden, den måde, du beskriver, at den anden veninde taler ned til dig. Jeg kan godt forstå, hvis du bliver ked af det eller sur, når det sker. Og hvis du har mulighed for det, synes jeg, du skal sige fra – måske få hjælp til dette af en af dine lærere.
Det er dejligt at læse, at du har en rigtig god ven i din klasse. Men samtidig kan jeg godt forstå, at du savner nogle flere veninder. Jeg har nogle tanker eller idéer, du kan overveje:
Du skriver, at du er nok er lidt introvert. Det er helt okay at være introvert. Det er faktisk slet ikke nogen dårlig ting. Introverte er fx gode til at lytte, hvor ekstroverte måske godt kan komme til at snakke mere, så de glemmer at lytte. Derfor synes jeg, at du har noget særligt at byde ind med i venskaber – noget, du både skal være glad for og stolt over.
Når du går op i nogle andre ting end de andre, tænker du måske, at I ikke har særligt meget at snakke om? Venskaber kan faktisk også være rigtig gode, når man går op i noget forskelligt. Så kan man berige og udvide hinandens verden. Jeg tror det er vigtigt, at du ikke føler, du skal lave om på dig selv eller lade som om, du interesserer dig for noget, du ikke gør for at få flere veninder. Du er fin præcis som du er.
Selvom man sidder i en større gruppe, kan man måske godt snakke mere sammen med nogen end med andre? Derfor tror jeg godt, du kan snakke med 1 eller 2, der sidder lige omkring dig. Det vil jeg faktisk også gætte på, mange af de andre gør det meste af tiden.
Måske er der også nogle piger i parallelklassen, eller i klassen over eller under, du kunne have lyst til at lære nærmere at kende? Eller måske har du nogle særlige interesser, du går til? Eller kunne begynde til? Venskaber kan opstå mange steder.
Samtidig er det også vigtigt, at der er voksne omkring dig, der ved, hvordan du har det. Nogle dage er du måske lidt mere trist end andre dage eller bliver måske nemmere irriteret. Der tror jeg det ville være godt, hvis nogle af de voksne omkring dig ved, hvad der sker. På den måde kan de nemmere støtte dig og forstå dig, hvis du reagerer på en bestemt måde. Så måske kunne det være en idé at fortælle lidt om det til fx dine forældre eller en af de lærere på skolen?
Jeg håber, du har fået lyst til at overveje nogle af mine idéer. Jeg er sikker på, at det vil lykkes dig at finde nogle rigtig gode og sjove veninder. Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
