Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Alene

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

 

Hvor er det godt du har skrevet herind til BørneTelefonen.

Først og fremmest kan jeg ikke lade være med at tænke på, om der mon er nogen, der har lagt mærke til, at du har det så svært? Ved dine forældre, at du går og føler dig så alene? Jeg tænker nemlig, at det kan være et rigtig godt første skridt, at du får talt med dem om, hvordan du har det. Det kan være en stor lettelse at få fortalt, hvordan man har det, og jeg tror, det vil være godt, hvis dine forældre hjælper dig lidt.

Når man føler sig alene, kan man godt få fornemmelsen af, at det er en selv, der er noget galt med. Men sådan er det ikke. Derfor får jeg også lyst til at fortælle dig, at når der er en elev, der ikke trives i en klasse, så er han eller hun sjældent alene. Faktisk påvirker klassens måde at være sammen på, alle i klassen– og derfor vil hele din klasse have godt af, at få noget hjælp. Ikke blot dig. Det er faktisk dine læreres ansvar, at du har det godt i klassen og er en del af fællesskabet – derfor har de pligt til at hjælpe dig og hele klassens til at have det godt.

Jeg vil opfordre dig til at tage fat i læreren og vise ham eller hende dette brev. Din lærer er velkommen til at ringe til vores fagtelefon, hvis han eller hun har brug for støtte til hvordan man hjælper klassen bedst. Nummeret er 35 55 55 58.

Nogle gange kan det være svært at få venner eller veninder, fordi man ikke deler de samme interesser. Har du nogen interesser eller kunne du tænke dig at få det? Det man fx være sport eller musik. Gennem en interesse kan du måske møde en, der kunne blive en rigtig god ven. Det kan også være, at der er en fra klassen, som du synes virker spændende og at han/hun går til noget i sin fritid, du så kunne prøve at deltage i også? Der er flere muligheder, du skal gøre hvad du synes vil være bedst for dig.

Jeg kan godt forstå du syntes det er svært at finde modet. Måske kunne du planlægge at du tager små skridt henimod de andre, så du gør lidt nyt hver dag for at øve dig i at turde tage kontakten, hvad tænker du om det? Du kan måske starte med at sætte dig ved siden af en henne i klassen. Du behøver ikke sige noget til en start. Næste skridt kunne være ikke at kigge ned i bogen, men måske få øjenkontakt med en af de andre. Og hvis du tør – sende et smil. Det er svært ikke at give et smil tilbage, og det varmer.

Nogle gange, når man føler sig genert eller flov, så kan det godt skyldes at man forventer for meget af sig selv, man forventer måske at man skal være god til at kunne tage kontakt. Det er naturligt, at man skal øve sig i det man måske ikke er så god til, derfor skal du tillade dig selv at øve dig i at tage kontakt. Så vil du måske opleve lige så stille at blive bedre og bedre.

Jeg håber du kan finde modet til så småt at tage lidt kontakt, og til at få fortalt en voksen om dine tanker. Du skal og kan ikke stå alene med det længere.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat