Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

ved ikke om jeg ville blive på efterskole eller ej

jeg startede på efterskole i år og jeg ved ikke om det er noget for mig. jeg har autisme, så derfor er det en speciel efterskole og lærerne tager hensynd til ens behov og ting i den stil.

jeg ved bare ikke om det er noget jeg gider.

man tager normalt en efterskole for det sociale, men jeg har ingen lyst til det. så snart skole timerene er over sidder jeg rasten af dagen inde på mit værelse og laver intet med noget værdi. det er ikke fordi jeg er generet (måske en lille smulle), jeg har simplet bare ingen lyst til at værer sammen med nye folk og lave venner.

jeg kan godt! det er ikke fordi at så snart nogle laver samtale med mig bliver jeg virkelig irrerterret eller noget, jeg har intet problem med mennesker, jeg gider bare ikke lave nogle forhold. men det er hele pointen med en efterskole.

ud over det er jeg ret bange for at ændre mig. bare små ændringer får mig til at hade migselv og panikke, men når man er rundt om så mange mennesker er det umuligt at undgå. det kan værer så småt som den måde jeg snakker på, et nyt slang jeg begynder at bruge, også bare den måde jeg skriver på. ligenu når jeg skriver alt det her har jeg den støste had for migselv. jeg skriver på en måde der får mig til at lyde dum og som et røvhold og jeg hader mig.

jeg ville gerne sige det til min kontakt lærer eller forældre, men jeg tører ikke. jeg har løjet om hvor glad jeg er og tører ikke sige sandheden. jeg har ikke lavet nogle venner og det har jeg det fint med, det er det eneste sandt jeg har sagt til dem. im in too deep and don’t know how to get out.

det er ikke det at jeg ikke har lavet nogle venner der gøre mig trist, det er fordi jeg BURDE lave venner og jeg gøre det ikke der gøre mig trist.

jeg tører ikke at gå for hvad hvis jeg ender med at virkelig at kunne lide det her? hvad hvis jeg bliver her lidt længere og ser om jeg kan lide det? men ville jeg virkelig godt blive her? det eneste der holder mig fra at gå er fagene, der er mange krea fag jeg elsker, og historie er noget der virkelig intresserer mig, men er alle fagene det værd?

jeg ved ikke hvad pointent med dette brev var. om det var for at få hjælp eller bare at få alle mine tanker ud af mit hovede har jeg ingen ide om, jeg har ikke skrevet dem alle ud, men hvis jeg gjorde ville dette breve værer for langt. i behøver ikke at svarer på dette brev, jeg havet mere brug for at snakke om det

undskyld for at spilde jeres tid

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år,

Du skal på ingen måde føle, at du spilder vores tid. Det er så godt, at du har taget mod til dig og skrevet dit brev.

Selvfølgelig vil vi gerne svare på dit brev. Jeg kan sagtens forstå, at du har haft brug for at snakke om alle dine tanker om efterskolen. Man behøver slet ikke kende pointen af sit brev – pointen kan netop være at få sat ord på sine tanker og følelser.

I dit brev fortæller du om dine tanker om at skulle fortsætte på din efterskole eller stoppe. Mange unge som dig, der lige er startet på efterskolen er i tvivl i begyndelsen. Alle er lidt usikre og man er startet på en ny skole med mange andre unge og lærere, som man ikke kender endnu. Det kan virke utrygt. Måske du også har det sådan? Men omvendt som du siger, er muligheden for, at du bliver rigtig glad for det der jo også.

Hvis du har mod på det kan du måske komme i tanker om andre elever på din efterskole, som måske kunne have det som dig. Du kunne måske sige, ”jeg er lidt i tvivl om, om jeg skal blive her på skolen” eller at du tænker meget over, hvad du gerne vil. Det kan være rart at dele de tanker med andre. Der er måske andre på skolen, som har det ligesom dig. Men det er selvfølgelig helt op til dig, om du har lyst til det.

I dit brev skriver du hvordan du ikke tør sige, hvordan du har det til lærerne eller dine forældre. Du er slet ikke alene om at have det på den måde. Mange har svært ved at fortælle, hvordan de egentlig har det indeni.

Jeg vil også blot fortælle dig, at det er helt okay, hvis du egentlig ikke har behov for at få en masse nye venner. Det er slet ikke sikkert, at du har brug for det. Virkelig godt du har haft mod til at være ærlig om det.

Når du skriver ”Im in too deep and don’t know how to get out”, så tænker jeg på, om du mener i forhold ikke endnu at have fortalt helt ærligt til lærerne og dine forældre, hvordan du har det med at være på efterskolen. Er det mon det du mener? Til det vil jeg sige, at det aldrig er for sent at åbne lidt mere op. Det er bedre at prøve at fortælle lidt mere, hvordan du har det, end at ”lade som om” det går rigtig fint.

Jeg tror, du vil føle det som en lettelse at få fortalt det til en voksen, som du stoler på.

Du fortæller, at det gør dig trist at du ikke får lavet nye venskaber. Og at du føler, at du burde lave venskaber. Er det mon dine forældre eller lærerne, som siger, du burde det? Det kan være lidt et pres, at føle sådan en forventning til sig.

Hvordan mon det var for dig at få dine tanker ud af hovedet ved at skrive dit brev? For nogle unge er det en rigtig god øvelse. Så længe tankerne er inde i hovedet, kan de virke overvældende. Når man får dem skrevet ned, kan man nogle gange få lidt mere system i det. Mon du har oplevet , at det hjalp dig?

Jeg ville lige fortælle dig om ElevTelefonen, hvor man gratis kan ringe, chatte eller SMS’e ind til. Det er et sted, man kan få hjælp til, hvordan man har det med de andre elever, lærerne og generelt, hvordan man har det i sin skole. De kan også hjælpe med at give dig råd om hvilken videreuddannelse du vil på efter efterskolen. Vi vil meget gerne hjælpe dig her hos BørneTelefonen, men så ved du bare, at der også findes det her sted. Du kan læse mere om ElevTelefonen her:

Elevtelefonen

Det eneste, der holder dig fra at stoppe er de fag, som interesserer dig. Hvis vi går ud fra, at du ikke har været så længe på efterskolen endnu, vil jeg råde dig til at give det lidt mere tid. Det er en stor beslutning at stoppe. Det er jo op til dig og dine forældre, hvad du ender med at beslutte dig for. Måske I kan lægge en plan sammen om hvordan det kan blive rarere for dig at være på efterskolen. Måske sammen med din kontaktlærer. Hvordan ville det være for dig at lave en plan for den næste tid?

Jeg håber, du kan finde modet til at snakke med dine forældre eller en kontaktlærer. Måske du kunne vise dem mit svar her. For nogle føles det nemmere end at skulle sige alle de ting, man lige tænker på. Hvordan ville det mon være for dig? Du kunne også skrive et nyt brev til dem, om hvordan du har det nu, efter du har fået mit svar her.

Du er altid velkommen til at skrive et brev, chatte eller ringe til os her på BørneTelefonen på tlf nr 116111, hvis du har mere på hjertet. Eller hvis du har spørgsmål om noget. Der sidder voksne her klar til at snakke om stort og småt. Det er virkelig godt, at du fandt modet til at skrive dit fine brev her.

Jeg håber, du føler dig hjulpet lidt længere med mit svar til dig her. Du har allerede været så modig ved at skrive dit brev til os om din tvivl.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat