Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Efterskole

Hej

jeg er næsten lige startet på efterskole og jeg er faktisk ikke så vild med det som jeg troede jeg ville være. Alle på skolen er blevet meget tætte og snakke sammen og har ikke rigtig nogen selv om jeg prøver virkelig meget.

Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre bliver også tit virkelig ked af det når jeg tænker over det ov vil hest bare hjem.

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år,

Tusind tak for dit åbne og ærlige brev til BørneTelefonen. Det kræver et stort mod og en stor styrke, at skrive så åbent og ærligt et brev.

Først og fremmest får jeg lyst til at fortælle dig, at du bestemt ikke er alene om dine tanker og følelser. Rigtig mange henvender sig i disse dage til BørneTelefonen, fordi de ikke føler sig hjemme og tilpas i deres nye rammer. Hvad end der er tale om klasseskift, skoleskift eller et helt tredje skift.

Jeg ved godt, at det ikke nødvendigvis hjælper dig, at mange andre har samme tanker og følelser. Når jeg alligevel fortæller det til dig, er det fordi, at jeg forestiller mig, at det kan være rart at du ved, at du ikke er alene – og at der formentlig er mange andre – også dine efterskolekammerater, som gør sig samme tanker og følelser, som du gør. Du er bestemt ikke alene.

Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det hele virker usikkert. Jeg kan også godt forstå, hvis du lige nu ikke føler dig hjemme og tilpas i dine nye rammer. Andet havde næsten været underligt? Som jeg forstår er du lige startet. Er det mon rigtigt forstået?

Faktisk tror jeg, at mange både børn og voksne gør sig samme tanker når der skal ske noget nyt. Faktisk tror jeg heller ikke, at det sidste gang du kommer til at gøre dig de tanker.

Måske du vil gøre dig samme tanker den dag du stopper på efterskole og der skal noget andet. Og den dag du stopper på dit første arbejde for at starte på et nyt. Kan du følge mig i det?

Jeg får lyst til at minde dig om, at det jo kan godt tage tid, før man føler sig hjemme og tilpas i sine nye rammer. Jeg tror, at det er vigtigt, at du husker dig selv på det og at det er helt okay.

Mange unge piger og drenge giver udtryk for, at de synes, at det er svært at starte på en efterskole. Nogle giver udtryk for, at der er mange mennesker og mere larm omkring dem, end de er vant til. Mange giver også udtryk for, at de synes, at det svært at finde nogle at snakke med – selvom der i virkeligheden er rigtig mange mennesker. Måske det er noget du kan genkende?

Samtidig er der også mange, der giver udtryk for at være glade for at gå efterskole, når de har vænnet sig til det. Selvom det tog noget tid for dem, og de følte sig ensomme i starten, så fik de det bedre. Det er ikke sikkert, at det er sådan for dig, men det kan være.

Det er helt naturligt, at man lige skal lære sig selv og de andre at kende i sådanne nye rammer. Som jeg forstår har du ikke før været på efterskole og det er derfor første gang, at du skal forholde dig til sådanne rammer. Det kan være svært og hårdt – for nogle anstrengende og overvældende. Og måske det ikke er så underligt, når ikke man har prøvet det før. Kan du følge mig i det?

Når det er sagt er det vigtigt, at du har det godt og at du trives. Det er derfor vigtigt, at du tager dine tanker og følelser alvorligt. Gad vide, om der er nogle omkring dig, som ved hvordan du har det? Fx dine forældre eller nogle af dine lærere på efterskolen?

Hvis ikke dine forældre eller lærer ved det, vil jeg foreslå dig, at du fortæller det til dem. Så de kan hjælpe dig og så sammen med dig finde frem til, hvad den bedste løsning er for dig.

Det kan også være, at du har en kontaktperson på efterskolen, som du har lyst til at snakke med. Jeg forestiller mig, at dine lærer eller din kontaktperson, har flere af sådanne snakke i disse dage. Jeg forestiller mig nemlig, at der er flere andre omkring dig, som har det på samme måde, som du. Husk på, at dine lærer og evt. kontaktperson år efter år har sådanne snakke.

Jeg ved godt, at det kan være svært at sætte ord på sådanne tanker og følelser. Det kræver, at man samler sig lidt mod til det. Men jeg ved også, fra mange andre i samme situation som du, at det ofte hjælper at gøre det. Du har allerede skrevet herind. Det kræver et stort mod.

Jeg kan ikke svare dig på, hvad den bedste løsning er for dig. Det kan kun du. Og det skal du, sammen med dine forældre og dine lærer, finde ud af.

Jeg håber meget at du kan bruge mit svar. Husk, at du altid er velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for hjælp. Vi vil altid gerne hjælpe dig. Jeg ønsker dig alt held og lykke med.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat