Brev

Jeg vil ud her fra

Hej brevkassen

jeg er en 14 årig pige ( jeg er muslim) som er blevet mobbet fra 2 til 5 klasse jeg har gået på den samme skole siden jeg var 6 år

Jeg har nu fået det lidt bedre med klassen men der er stadig problemer nogen gange.

Jeg bor hjemme mef 2 brødre og en mor og en store søster. Fordi jeg er den mindste bliver jeg behandlet dårligt næsten hele mit liv af min familie

altså når jeg prøver at snakke med min familie så råber de eller bliver sure fordi at jeg vil komme ud med det jeg vil sige til dem. De forstår mig bare ik.

Jeg har villet gå på efterskole i langtid men vidste bare ikke hvordan jeg ville fortælle min familie det. Min nabo er os muslim og har fået lov af hendes forældre at gå på den

hun har forændret sig rigtig meget. Men på den gode måde

jeg vil vare væk hjemmefra blive adopteret/ bo på et børnehjem eller på en efterskole. Hvergang græder og løber ind på mit værelse siger min bror ” ja bare dig til kommunenen at du ikke vil bo hjemme”

jeg hat fået nok

min mor elsker meget min søster og hader mig

jeg har bare lyst til at cutte mig selv

jeg tror ikke på gud eller noget

jeg vil bare gerne være dansker!!

Hjælp mig pleas

Pige, 14 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev. Jeg er glad for at høre, at du synes, det går lidt bedre i skolen. Husk, at fortælle det til dine lærere, hvis du oplever problemer, så I hele tiden kan have fokus på, at det fortsætter med at gå i den rigtige retning.

Derudover fortæller du, hvordan du har det derhjemme. Det lyder til, at I har svært ved at tale ordentligt med hinanden. Derfor er det godt, at du skriver - for I har brug for hjælp.

Jeg tænker på, om du mon har mod på at tage en snak med din mor? Måske en dag hvor dine søskende ikke er hjemme. Måske kan du fortælle din mor, at du synes, det er svært at være den mindste. At du også har brug for, at resten af familien lytter til dig. Hvis det er lidt svært at tale med din mor, kan du overveje, om du kan tage snakken, hvor der også er en anden med. Det gør indimellem, at det er lettere at tale ordentligt sammen.

Jeg ved fra andre, at ens lærer ofte kan være en god støtte. Fx kan du fortælle din lærer, at du gerne vil på efterskole, men at du er bange for, hvordan din familie vil reagere. Så kan det nemlig være, at din lærer kan være den, der kommer med ideen og sige til dine forældre: "Jeg har tænkt på, at et efterskoleophold vil være sundt for din datter".

Kunne du derfor tage en snak med den lærer, du har det bedst med? Og fortælle at du har det skidt hjemme og har brug for hjælp til at det bliver bedre. Du kunne fx vise din lærer dit brev og mit svar. Det et tit en god måde at få startet en snak på.

En anden mulighed er at kontakte ”Etnisk ung”. Det er en rådgivning, hvor de er eksperter i at rådgive unge, der føler sig splittet mellem to kulturer. Hvis du er nysgerrig, kan du jo se, om det kunne være en hjælp til dig. Du kan besøge deres hjemmeside her: http://www.etniskung.dk.

Jeg håber, du har fået nogle ideer til, hvad du kan gøre, så du kan få det bedre. Husk, at du altid er velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116111.

De bedste hilsner
BørneTelefonen