Kære pige på 16 år
Tak for dit brev! Jeg vil i mit svar forsøge at hjælpe dig lidt videre.
Det lyder som om, at du virkelig kæmper for at blive på efterskolen, selvom du har hjemve. Og at du for det meste trives på skolen. Er det mon rigtigt forstået?
Som du også selv skriver, er det en stor belastning for dig, at du har hjemve. Det er en meget naturlig følelse, når man er et nyt sted og længes efter det, man kender. Så du skal endelig ikke bebrejde sig selv. Det er helt okay. Men samtidig forstår jeg godt, at det kan føles som en belastning. Derfor vil jeg prøve at komme med nogle bud på, hvordan du kan tænke lidt mindre på det.
Jeg tænkte på, om det måske kunne være en idé at arrangere noget med dine nye venner på efterskolen, hvis du allerede har fået sådan nogle? Især der om aftenen, hvor du skriver, at du føler dit hjemve mest. Hvis du endnu ikke har fået så tætte venner, så prøv at lægge mærke til, hvad de andre på skolen mon laver efter timerne og om aften/weekenderne. Find ud af om du kan være med til at lave noget med dem.
Derudover ville det undre mig, hvis du er den eneste på efterskolen, der har hjemve. Måske du kunne prøve at tale med nogen fra din klasse om det? Jeg tror det ville hjælpe dig at tale med nogle kammerater. Så kan I måske udveksle erfaringer, og på den måde hjælpe hinanden. Måske er det ikke lige den første samtale, som man har med nogen, men nu hvor du har været på skolen i nogle måneder, synes jeg helt sikkert, at du kan fornemme lidt på de andre, om de måske også føler noget af det samme som dig.
Det er også altid en god idé at involvere en lærer, som du måske er særligt glad for. Det er fint, hvis læreren er opmærksom på og ved, hvordan du har det, så han eller hun kan støtte dig bedst muligt, når hjemveen trænger sig på. Hvad synes du mon om den idé, er det noget, som du kunne finde på at gøre?
Du må endelig ikke forstå mit svar som en opfordring til at blive i noget, som du har det direkte dårligt med. Det er kun dig, der kan mærke og beslutte, hvad du har brug for, at der skal ske.
Jeg tror, at de gode venskaber udvikler sig af, at man er meget sammen med de andre, og det er jo svært, hvis man ikke er sammen uden for skolen, fx om aftenen eller i weekenderne. Hvad tænker du mon om det?
Det kan være, at du skal prøve at blive på efterskolen en uge eller to, hvor du ikke tager hjem. Giv den hele armen, snak med dine nye venner, alt hvad du kan, og find på nogle sjove og hyggelige ting, som I kan lave sammen.
Se om du kan lade din familie glide lidt i baggrunden, når du er på skolen – det er helt sikkert lettere sagt end gjort, men du kunne prøve. Det er jo så dejligt, at du har et godt forhold til din familie, og det er en stor gave. Både for dem og for dig – glæd dig over det, og tænk, at de nok også ønsker, at du nyder din tid på efterskolen. Inden du ser dig om, bor du derhjemme igen.
Jeg håber sådan, at du kan bruge mit svar, og ellers må du huske, at du altid er velkommen til at ringe eller skrive på 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
