Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvad skal jeg gøre

Jeg modtog et billede af en fra min skole som var et slags nudes, men det var ik var hende jeg fik det men fra en anden, da jeg kom hen i et rum hvor nogle af de andre elever sad, sprugte de om jeg havde billedet af hende og sprugte om jeg ville sende det, jeg sagde til dem at jeg ik ku få mig selv til at sende det også sprugte de om jeg ik bare ku vise det, jeg vidste så billedet fordi jeg følte jeg var under gruppepres, jeg har det sygt dårligt ligenu efter det. Har jeg gjort noget forkert? Hvad skal jeg gøre????
Hilsen en pige med dårlig samvittighed

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Hvor er det altså bare godt, at du lytter til din dårlige samvittighed og beder om hjælp.

Det er så svært, når man oplever gruppepres. Mange har prøvet at blive presset til at gøre noget, de slet ikke havde lyst til. Det er virkelig ikke rart. Man får det på en måde dobbeltskidt – både over at have gjort noget, man synes er forkert og over, at man kom til at bukke under for presset, og man dermed ikke fik passet på sig selv.

Jeg forstår godt, at du kunne falde for presset. Men jeg forstår også, at du har brug for noget hjælp nu, for det er en ret alvorlig situation at få delt et nøgenbillede.

Det var derfor også rigtig godt, at du ikke sendte billedet videre. Det må man nemlig ikke.

Faktisk er det ulovligt at sende billeder af andre uden, at de har givet lov til det.

Da billedet er “et slags nudes” , som du skriver, så kan det faktisk være endnu mere ulovligt at opbevare eller sende videre. Jeg gætter på, at pigen på billedet, har ca. samme alder som dig, siden I går på samme skole. Derfor tænker jeg, at hun er under 18 år. Og nøgenbilleder af unge under 18 år kan betragtes som børneporno.

Det er derfor super vigtigt, at du hurtigst muligt hjælper med at få stoppet billeddelingen. Det kan nemlig have meget store konsekvenser for pigen, hvis billede er blevet delt. At miste kontrollen over hvem, der ser en nøgen er et kæmpe chok og meget voldsomt.

Mit råd til dig er at gå til nogle voksne og fortælle dem, at du har fået tilsendt billedet. Det kan være dine forældre eller lærerne på skolen.

Måske er du urolig for, om de bliver vrede på dig over, at du har vist billedet til nogen. Jeg tror dog, at de ret hurtigt vil forstå, at det vigtigste er at du skaffer noget hjælp til pigen. Og jeg tror samtidig også, at du vil kunne mærke, at du får det bedre og får mindre dårlig samvittighed, fordi du dermed bliver en del af hjælpen i stedet for en del af problemet.

Prøv at se nærmere på siden her Sletdet. Her er gode råd til, hvordan man får fjernet et billede, der er blevet delt. Du kan fortælle de voksne om siden, så de også får hjælp til, hvordan billeddelingen stopper.

Det er super vigtigt, at du handler hurtigt. Jo længere tid der går, jo flere kan billedet nå ud til.

Jeg vil også råde dig til at være en rigtig god ven overfor pigen. Når man får delt et nøgenbillede, kan man reagere ved at trække sig fra det sociale og føle sig meget alene. Derfor kan det have stor betydning, at nogen rækker ud og spørger, hvordan man har det. Og viser forståelse for, at man har det svært.

Jeg håber, du tager fat i en voksen med det samme, du har læst mit svar. Det kan have stor betydning, at du handler hurtigt.

Det er super godt af dig, at du har bedt om hjælp. Jeg håber, at mit svar har givet dig mod til at hjælpe pigen. Men jeg håber også, at mit svar har givet dig mindre dårlig samvittighed. For selvom det var forkert af dig at vise billedet, så er det svært at stå imod, når andre presser på. De fleste af os har prøvet at være udsat for gruppepres og ved, hvor svært det er at sige fra. Du er slet ikke den eneste.

Jeg sender dig mange tanker og kærlige hilsener fra

BørneTelefonen

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat