Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Efterskole

Jeg har et problem..
jeg skal hå på en efterskole, men jeg har fortrudt mit valg af efterskole.
Jeg ville gerne gå på en anden efterskole, men er allerede tilmeldt en.
Den efterskole jeg gerne vi gå på, er der venteliste på.
Ved ikke hvad jeg skal gøre…
Har det virkelig dårligt med det og føler jeg skal kaste op, bare ved tanken om at jeg ikke gider gå på den efterskole jeg skal på.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig på 15 år

Hvor lyder det spændende med efterskole. Spændende og også virkelig nervepirrende.

Det første jeg tænker er om du har talt med dine forældre om at du har fortrudt? Så kan I måske sammen tage kontakt til den efterskole du ønsker og høre om mulighederne trods ventelister?

Måske er det svært for dig at fortælle dine forældre, at du har fortrudt efterskolevalget? Måske er du bange for, at de bliver rigtigt ‘trætte’ eller skuffede, når de hører det. Måske er du bekymret for, at de ikke vil forstå dig eller hjælpe dig med at ringe til efterskolen, du gerne vil ind på. Eller noget helt tredje… Der kan være så mange grunde til, at det kan føles svært at sige noget vigtigt til sine forældre.

Måske kan du så i stedet tale med en god lærer eller en studievejleder på din skole, hvis du har sådan én. Det kan være, at de kan hjælpe dig med at undersøge dine muligheder og tale med dine forældre.

Hvis ikke det kan lade sig gøre at du kommer på den efterskole du helst vil, så tænker jeg at du i første omgang skal forsøge at besøge den efterskole du allerede er kommet ind på. Ofte hjælper det på nerverne, hvis man møder nogle af de andre unge der går på skolen. Eventuelt kan du bede at tale med nogle af lærerne på skolen. Måske kan de fortælle lidt om hverdagen på skolen og måske kan de endda fortælle om hvilke bekymringer andre tidligere elever har haft fra starten af.

Jeg kan sagtens forstå at det kan give dig kvalme og måske endda få dig til at ændre mening jo tættere du kommer på skolestart. Men mit råd er at du fortæller om din bekymring til dine forældre eller til dine veninder og I så sammen sætter et mål for hvor længe du skal prøve din nye efterskole af inden du eventuelt springer fra. Det kan være en rigtig rar viden at have i baghovedet – at der er en udvej, hvis du ikke kan lide stedet.

Så aftal med dine forældre at I taler sammen om dine muligheder, måske allerede efter en uge. Derved kan du få fornemmelsen af et aktivt tilvalg og ikke blot at du nu har “købt” et helt år.

Jeg kender mange, der har haft de sammenbekymringer som du har og jeg kender lige så mange som husker efterskoletiden, som den bedste tid, hvor de knyttede livslange venskaber.

Jeg håber I finder en vej for dig, enten på ventelisten eller ved at knytte lidt tidlige bånd til din efterskole.

Bedste hilsener

BørneTelefonen

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat