Angst på efterskolen

Kære pige på 16 år

Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at I har fundet ud af, hvordan du kan få hjælp og blive ved med at gå på efterskolen. Det stærkt, at du kæmper for det.  Jeg synes egentlig, du skal overveje at vise det brev, som du har sendt herind til dine forældre, for jeg tror ikke, de ved, hvordan du rigtig går og har det. Det lyder som nogle meget kærlige forældre, du har – og derfor tænker jeg, at de skal vide, hvad det er for nogle tanker, der fylder hos dig, så de har mulighed for at hjælpe dig bedst muligt. Selvom det kan være svært at tænke sådan, så tror jeg, at det vil gøre dine forældre meget mere kede af det, hvis de vidste, at du tænker så meget på, om du mon skuffer dem. De vil i sidste ende jo allerhelst have en datter, der har det godt, og lige nu har du det ikke godt.

Du skriver, at du taler med en psykolog, hvilket lyder rigtig fornuftigt, så han/hun kan hjælpe dig. Mon han/hun ved, hvad det er for nogle tanker, du har i forhold til efterskoleopholdet og dine forældre? Hvis ikke, kunne du måske nævne det næste gang. Hvis det er svært, kan du måske medbringe brevet, som kan give anledning til en god snak. Jeg ved, at psykologer indimellem holder samtaler, hvor både barn og forældrene er med. Mon det kunne være en mulighed for dig? På den måde kan I sammen finde ud af, hvad det er, der er bedst for dig. Måske er det at fortsætte på efterskolen, men det kan også være, at det er bedre for dig, hvis du stopper lidt før. Det kan I først finde ud af, når I kan få talt ærligt om, hvordan det er, du går og har det.

Jeg håber, mit brev kan hjælpe dig med at få talt med dine forældre. Du er også meget velkommen til at ringe på 116111, hvis du har brug for en snak, så vil vi også forsøge at hjælpe dig bedst muligt.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen