Hej
Du kan være helt rolig. Du er ikke unormal.
Manger personer kender til dét, du beskriver; at man får tanker om at skade nogen, man holder af – for eksempel ens mor eller far! Man kan sagtens blive ramt af den slags tanker, hvis man et kort øjeblik bliver rigtigt, rigtigt bliver gal. Bagefter kan man måske godt se, at følelserne løb af med én.
Det er vigtigt at huske, at tankerne i sig selv ikke er skadelige, så længe de blot findes i dit hoved. Og du kunne jo ikke finde på at handle på dem, fortæller du.
Der er også en anden forklaring på, hvorfor tankerne rammer dig.
Tanker, man ikke må tænke, har det med at dukke op af sig selv helt uden for ens kontrol. Man kan netop få tankerne, fordi man er så bange for, at tankerne skal ramme en.
Jo mere du forsøger at undertrykke tankerne, jo mere vil de poppe op og fylde. Lidt ligesom en badebold, som man forsøger at presse ned under vandet. Du har givet en rigtig rammende beskrivelse, som jeg tror, at andre vil kunne genkende.
Måske har du fået en diagnose af lægen. Måske ikke. Jeg kan ikke se det ud fra dit brev. Men uanset hvad, så kan jeg se, at angsten fylder for meget i dit liv. Det må være så anstrengende for dig at gå rundt og være angst for at blive ramt af tanker, du ikke vil have.
Jeg tænker på, hvem der ellers kender til angsten, du fortæller mig om? Ved dine forældre lidt om de situationer, der kan gøre dig angst? Jeg ved jo ikke så meget om, hvad du allerede har prøvet at gøre. Derfor spørger jeg: Kan du bruge din mor eller far?
Du kan måske prøve at fortælle lidt af det, du spekulerer på. Hvis dine forældre reagerer roligt og hjælpsomt, så kan du måske afsløre lidt mere til dem. Du behøver ikke at fortælle alt om, hvad du tænker. Målet er at finde ud af, om du vil kunne bruge dem til at få mere hjælp. Ellers må du bruge andre voksne. Du kan måske tale med en rådgiver på Headspace? Jeg ved at andre unge har fået god hjælp fra denne rådgivning – og det kunne måske også være noget for dig?
Du kan også læse lidt mere om angst på BørneTelefonens hjemmeside. På tlf. 116 111 kan du tale mere med os om, hvem du kan tage fat i.
Jeg vil endnu en gang slå fast, at de tanker du beskriver, ikke er ualmindelige. Og når du tror, at du er alene med den slags erfaringer og tanker, så kan det hænge sammen med, at meget få personer tør ‘afsløre’, at de er ramt af tanker om at skade andre.
Det er derfor helt forståeligt, at du kan komme til at tro, at du er helt alene om at have disse tanker. Men du er ikke alene, andre har det ligesom dig.
Jeg håber, at du tager fat i nogle af de personer, jeg har foreslået, så du kan få talt om tankerne. På den måde, kan tankerne komme til at fylde mindre – og måske forsvinde helt til sidst.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
