Kære 15-årige pige
Allerførst tænker jeg på, at det er rigtig modigt af dig at dele dine tanker med mig. Det er slet ikke nemt at indrømme det forkerte, vi nogle gange kommer til at gøre. Det kræver faktisk mod, og det fortæller dit brev mig, at du har.
Måske det også har givet dig en følelse af en lille smule lettelse at skrive brevet til os. Det kan være super hårdt at gå med svære tanker helt alene. Når vi føler, vi har gjort noget forkert, så kan vi nærmest få en følelse af, at tankerne om det forkerte kommer til at fylde det hele ud.
Mit svar kommer til dig et par dage efter, at du har sendt dit brev. Det betyder også, at du måske allerede er taget i skole. Måske har du også haft fremlæggelse med din makker.
Lige meget hvad så vil jeg gerne dele mine tanker med dig om de dilemmaer, som vi alle møder i denne tid, hvor coronavirus stadig er en del af vores virkelighed.
Lige nu stresser du over, om du skal sige noget til nogen om, at du har coronavirus. Du har helt ret; på den ene side vil det betyde, at du skal være væk fra klassen og dermed væk fra fællesskabet i nogle dage. På den anden side kan jeg også godt forstå, du synes, det er respektløst, at du ikke fortæller dine klassekammerater om det.
Det virker som om, at du er havnet i en ”sneboldeffekt” – i fredags var det hele en lille snebold, men nu har snebolden rullet i nogle dage og er pludselig vokset sig stor – og måske lidt uoverskuelig.
Jeg har faktisk talt med andre unge, som har stået i samme situation som du. De har ikke fået sagt, at de har testet positive, og så er tiden gået, og de svære følelser har også vokset sig større indeni.
Det fortæller jeg dig, så du ved, at du ikke er den eneste i verden, der har prøvet at være i sådan et dilemma og haft dårlig samvittighed.
Det ér en stor ting at stå med alene. Vi er alle mega trætte af isolation og coronavirus, og vi kan næsten ikke overskue, hvis vi nu bliver syge og skal isoleres. Nogle får corona for anden gang lige nu, og så skal de isoleres igen.
Det er hårdt for menneske at være isoleret, og vi kan føle, at vi svigter. Som du også skriver, så ønsker du ikke, at din makker skal stå med hele fremlæggelsen selv. Det fortæller mig, at du er en ansvarsfuld pige, der faktisk tænker på andre.
Allerførst vil jeg håbe, at du har modet til at tale med dine forældre. Måske bare én af dem til at starte med. Du kan også skrive et brev til dem, hvis det kan være lettere for dig. Du kan skrive noget med:
”Kære mor/far, der er noget svært, jeg gerne vil tale med jer om. Jeg har svært ved at sige det, og jeg er rigtig ked af det hele. Jeg har brug for, at I ikke bliver sure, men prøver at forstå, så vi kan snakke om det. Jeg ved, jeg har gjort noget forkert, men det var så svært for mig at overskue. I weekenden testede jeg positiv for corona, og jeg fik det ikke sagt. Jeg kunne ikke overskue det og gik måske lidt i panik. Jeg har brug for, I hjælper mig til at finde en løsning.”
Så kan du tale helt fortroligt med dine forældre, og måske de egentlig godt kan forstå, at du gik lidt i panik. Du kan også vise dem mit svar til dig som en støtte, hvis du har lyst. Så kan du også tale med dine forældre om, hvordan du nu kan passe bedst muligt på dig selv og dem, du har været i kontakt med.
Måske du sammen med dine forældre kan finde frem til, at det fx ville være godt at blive hjemme fra skole fra i dag. Måske dine forældre endda kan tale med din lærer om at få udsat fremlæggelsen til næste uge, så du kan være med.
Måske kunne I også hjælpe hinanden med at kontakte de mennesker, du har været sammen med i weekenden og fortælle dem på en god måde, at du er testet positiv nu.
Coronavirus og alle de dilemmaer, som følger med, ér svære. Du må ikke være for hård ved dig selv. Mange har som dig stået i en svær situation, hvor man pludselig kommer til at lyve. Det betyder ikke, du er et dårligt menneske – det betyder, at det er en svær situation.
Jeg håber rigtig meget, du får en snak med dine forældre. De skal nemlig hjælpe dig med at have det godt og finde gode løsninger.
Hvis du lige skal have taget mod til dig, kan du også ringe til os på 116111. Vi vil gerne snakke det igennem med dig. Det kan godt være en hjælp at gøre det helt anonymt som en start.
Stort kram og alle de bedste tanker til dig fra BørneTelefonen