Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Svært at være ærlig

Kære BT

Det er virkelig flovt og skrive det her brev, men jeg håber faktisk i vil tage det alvorligt og hjælpe mig, på trods af min alder. Jeg kan virkelig ikke finde ud af mig selv og det der er indeni mig og hvordan jeg er mig selv. Og hvorfor jeg egentlig gør som jeg gør?

Jeg har aldrig fortalt nogen om det, fordi jeg simpelthen synes det er for svært og for pinligt et eller andet sted.

Jeg har været udsat for virkelig voldsomme ting i min opvækst. Seksuelle overgreb, svigt fra mine forældre, vold, ja u name it… desværre har jeg set og oplevet alt for meget, som et barn ikke burde opleve. Jeg går hos en terapeut og vi arbejder med overgrebene. Hvilket er hårdt, men givende når jeg en sjælden gang imellem tør give mig selv lov. Jeg har fået konstateret ptsd pga min opvækst her for to måneder siden.

Problemet er værst, i de perioder hvor jeg virkelig har det svært. Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal forklare det rigtigt. Jeg er nok bange for, at i egentlig bliver vrede på mig eller ja… Jeg ved sgu ikke. Hvis jeg fx ville ringe til jer, så ville jeg nok præsentere mig, i en anden alder, end den jeg har. Den alder, hvor det nok var aller værst derhjemme. Jeg føler jeg lyver, men det gør jeg jo reelt set ikke. Det jeg fortæller er 100% ærligt, det der er sket i mit liv. Tingene er sket. Men det føles som om jeg har brug for at gå tilbage dertil, hvor de skete og hvor de værste ting var, se det ud fra det perspektiv på en måde? Giver det overhovedet mening?

Jeg er 20 år gammel nu og kæmper virkelig for at få et liv jeg kan holde ud at leve. Tiden omkring jeg flyttede hjemmefra, fylder utroligt meget inde i mig, og det er nok der jeg har det med at vende tilbage til. Det var en ekstremt hård tid for mig. Ingen troede på mig, ingen lyttede, ingen ville mig. Det var sådan jeg blev efterladt gang på gang. Virkelig ikke særlig rart og bare ekstremt frustrerende.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal tale med min terapeut om det her. Jeg vil gerne, men jeg tør ikke. Jeg er bange for at hun tænker jeg er skingrene skør.

Jeg har skrevet med jer tre eller fire gange hen over det sidste halve år, hver gang har jeg skrevet at jeg er 17 år og oplevede de her ting. Bagefter har jeg ligesom på en måde kunne lægge det lidt på plads sammen med terapeuten bagefter fordi jeg har turde tale om det på en anden måde.

Jeg skammer mig virkelig over det og er så bange for hvad i siger til mig. Jeg ved ikke hvorfor jeg gør det. Men på en måde tror jeg bare det nok har noget at gøre med at jeg jo aldrig er blevet troet på når jeg har forsøgt at få hjælp til det der skete da jeg var barn og ung.

Terapeuten nu tror på mig, heldigvis, og jeg er så glad for hende. Hun støtter mig virkelig og hjælper mig virkelig. Nogle gange har vi bare for langt tid mellem samtalerne.

Jeg er virkelig bange for om i overhovedet tror på mig i det her brev og hvad i tænker om mig. Især fordi jeg nu faktisk har været ærlig og sagt at jeg har “løjet” overfor jer, de tre eller fire gange jeg har talt med jer, men det har virkelig været nogle søde rådgivere. Jeg kan ikke forklare det anderledes. Men jeg håber i forstår og det giver mening. Jeg vil virkelig gerne bare videre i mit liv og have det bedre end jeg har det nu. For det her er virkelig svært at være i. Det plager mig og det forfølger mig bare på en måde.

Nogen gange tænker jeg om det er fordi jeg er kugleskør og syg i hovedet, fordi jeg på en eller anden måde flygter hen i det. Jeg fortæller jo sandheden om hvad der skete i situationerne. Det er ikke løgn på nogen måde. Jeg opdigter intet. Det er “kun” min alder og hvad jeg laver i dag (studie og job), så at sige… og det er bare slemt nok på en måde, til at jeg synes det er flovt.

Undskyld mit lange brev og undskyld hvis i bliver sure på mig. Jeg forstår det egentlig godt.

Hilsen hende det bare ikke kan finde ud af sit liv.

Pige, 20 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit brev. Jeg bliver glad for at læse, at du tidligere har kunnet bruge vores rådgivning og jeg får lyst til at sige med det samme, at der er ingen der er sure på dig eller tænker dårligt om dig. Overhovedet!

Det lyder til du har været igennem en masse forfærdelige ting og der er intet at sige til, at du nogen gange har brug for at fortælle om det på din måde og den måde der giver mening for dig. Som du selv siger, er du egentlig 100% ærlig om hvad der er sket, men at du af og til justerer lidt på tiden, altså din alder og om du fortæller om tingene i nutid eller datid. Det virker for mig meget uskyldigt og ikke som noget der skader nogen. Derudover snakker vi faktisk tit med unge omkring de 20 år, så det er der sådan set ikke noget som helst mærkeligt i.

Med alt det sagt, så ser jeg egentlig også mulighed for at du på den ene side, godt kan få lov til at snakke om tingene på den måde, der giver mening for dig og samtidig være ærlig omkring at det er noget der ikke er sket lige nu og her. Måske kan du sige noget i retningen af: ”Ville det være okay, hvis jeg fortæller dig om de her ting, som om de sker lidt mere i nutid. Det er godt nok noget der skete for X antal år siden, men det fungerer godt for mig at snakke om det på den måde” Jeg tænker nemlig at jo mere dem der skal hjælpe dig ved, jo bedre kan de faktisk hjælpe dig. Så for din egen skyld kunne det måske alligevel være en idé at sige det som det er? MEN det er selvfølgelig en balancegang, så du stadig har dig selv med og har det okay med det, som du fortæller og dem du fortæller det til.

Jeg bliver også glad for at læse, at du har fundet en terapeut du er glad for. Det er nemlig super vigtigt med en god og tryg relation, når man skal åbne op for så mange svære ting. Og selvom man altid må ringe og få sig en snak med BørneTelefonen, så er det vigtigt at huske, at det jo netop ikke er uddannede terapeuter eller psykologer der sidder derinde. Og det er bare også rigtig vigtigt at man får noget hjælp fra folk der ved en masse om behandling, når man har oplevet det, som du har. Så super godt at du også er i gang med sådan et forløb.

Du fortæller at du har nogle ting du egentlig gerne vil snakke med din terapeut om, men at du er bange for hvad hun så tænker om dig. Det ved jeg er noget der bekymrer mange, der går i samtaleforløb. De ting du fortæller i dit brev med f.eks. at være flov, være bange for hvad andre tænker, være bange for om andre tror på én, er alt sammen noget jeg har hørt fra mange andre unge, der har været udsat for eksempelvis overgreb. Og det er jeg helt sikker på at din terapeut også har. Det kan måske hjælpe at tænke på, at din terapeut er uddannet til at forholde sig åbent og ikke-dømmende til det du fortæller og at hun sikkert har hørt lidt af hvert i løbet af sin tid som terapeut? Hvis du har lyst til det, kan du prøve at sige til hende, at du faktisk har noget du gerne vil snakke med hende om, men at du er bange for hvad hun vil tænke om dig. Måske det ville åbne op for en snak om at der er ting der er svære at sige pga. frygten for at blive dømt af andre, og hvad man så kan gøre?

Du er god til i brevet til os at beskrive dine tanker og følelser, måske det kunne være en ide at vise terapeuten brevet til os og måske også mit svar. Ting der kan være svære at formulere mundtligt, kan nogle gange være lidt lettere at få åbnet op for, hvis man har skrevet det ned og så viser det?

Jeg synes det lyder til at du er på vej i den helt rigtige retning. Det er simpelthen så sejt at du tager hånd om din situation. Husk, at ting tager tid og det er helt okay. Giv dig selv et kæmpe klap på skulderen fordi du arbejder med alle de svære ting i stedet for at slå dig selv i hovedet over de ting du ikke er klar til at åbne op for. Endnu.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat