Brev

Stammen

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 17 årige pige

Jeg ved, at mange børn og unge har udfordringer med at stamme. Derfor er det så godt, at du har skrevet herind. Jeg tror, at mange vil kunne have glæde af at læse med, og se at de ikke er alene. Jeg kan høre, at du allerede har gjort meget for at få hjælp til din stammen - men at det stadig fylder.

Det lyder som om, at du har brug for at få det til at fylde mindre og det kan jeg godt forstå. 

Du skriver, at du tidligere fik lidt hjælp af en talepædagog. Jeg bliver nysgerrig på, om du mon fik nogle tips af talepædagogen til, hvad du selv kan gøre i din hverdag? Kunne noget af det der hjalp lidt, bruges igen når din stammen fylder? 

Som du skriver, kan mange føle, at det er pinligt at de stammer. Nogen oplever, at angsten for at stamme kan gøre én så nervøs, at man måske stammer endnu mere. Er det noget du kan genkende? 

Måske kan du tænke lidt over, om der er nogen bestemte situationer, hvor din stammen fylder mere. Du skriver, at du nogen gange kan fornemme når du skal til at stamme, og så taler du ikke. Kan du fornemme, om der er noget bestemt i de situationer der gør, at det fylder?

Du kan også tænke over, hvornår du ikke stammer lige så meget? Måske i situationer hvor du er mere tryg, er sammen med familien, eller noget andet. Hvis du prøver at tænke lidt over hvornår din stammen fylder mere eller mindre, kan det være at du opdager, hvilke ting der hjælper på den eller gør den værre? Så kan man gøre mere af dét der virker, og måske undgå dét der gør den værre? Nogen føler fx. at de stammer mindre, hvis de slapper af.

Taler du med dine venner og klassekammerater om din stammen?  Hvis andre ved, at man stammer og har svært ved det, så kan det nogle gange hjælpe. Man kan også fortælle dem, hvordan de skal forholde sig til at man stammer. På den måde, kan ens venner og skolekammerater hjælpe én med at hjælpe sig selv.

Jeg ved fx. at det for mange har betydning, at folk ikke afbryder eller siger det ord, som de tror man er ved at sige. Kender du til det?

Jeg er jo desværre ikke talepædagog, men jeg håber alligevel du kan bruge nogle af de tips og idéer, jeg har skrevet. Jeg tror, at du vil finde en god måde, at få din stammen til at fylde mindre. 

Kærligste tanker
BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat