Brev

Skal jeg sige det til nogen?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Tak for dit brev. Det er, som du også selv siger, helt normalt at man er lidt længere i sin lyst til at røre, når man er ældre. Som du har oplevet med din kæreste...

Det betyder ikke, man ikke kan være kærester, men at det er super vigtigt, at man aftaler, hvor meget man vil være med til af berøring. Det forstår jeg også på dit brev, at I har forsøgt, men at din kæreste ikke har overholdt det.

Jeg forstår godt, at du nu føler dig dårlig tilpas over at have været med til noget, du ikke har sagt ja til. Jeg tænker, at du har gjort det helt rigtige ved at sige i starten, hvad du ville være med til, og så er det din kæreste, som har overtrådt dine grænser, og det er bestemt ikke i orden. Du skal i fremtiden holde fast i, hvad du vil være med til af berøring og kys, og først gå videre, når du føler lyst og tryghed. Det er en måde at passe på sig selv, og det er super vigtigt, for at det bliver gode oplevelser, når man er tæt med hinanden.

Kunne du mon finde en voksen, du har tillid til og fortælle, hvad du har oplevet? Det kunne være din mor, en lærer på skolen, hvis du går til præst kunne det være præsten - eller en helt anden voksen. Tit kan det være en meget stor hjælp og lettelse at sætte ord på det, som man har oplevet. Du kunne - som hjælp - vise dit brev til os, og hvis du har brug for det, skrive mere til.

Hvis det er for meget lige nu for dig at finde en voksen, kunne du starte med at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111 og fortælle, hvad du har oplevet. Det kan også være en god måde at øve dig i, hvordan du kan tale med en voksen om det.

Ønsker dig alt det bedste fra BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Bryd Cirklen

Hjælp til unge, der er seksuelt grænseoverskridende overfor børn (over 18 år)
Læs mere

Center for seksuelle overgreb

Her kan du få hjælp og støtte efter voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat