Kære du,
Tak for dit brev! Jeg kan godt forstå, at du synes, det kan være svært at gå rundt med de tanker og den frygt. Det er da også en stor frygt at mærke i sig, for hvad skal der så blive af mig, hvis min mor dør? Nogen gange kan vi få nogle tanker, hvor det bliver for svært at tænke tanken til ende, fordi man ikke kan forestille sig at stå i den situation. Og måske er det også meget godt.. Måske behøver vi ikke at kunne forestille os situationer, som vil være rigtig svære for os at stå i...
Du fortæller, at du for nylig er flyttet ned til din mor, og det lyder til, at du er rigtig glad for at bo dér. Måske bliver din frygt for at miste hende endnu større, fordi du nu oplever, hvor dejligt det er at bo sammen med hende?
Der er jo ingen af os, som kan fortælle, hvad der sker i fremtiden, men jeg tænker, at når man er 10 år, så er det vigtigt at kunne være til stede i nuet og nyde sit liv. Har du lyst til at bruge din energi på at være glad og nyde livet med din mor og dine veninder? I stedet for at gå og bekymre dig om alverdens ulykker...
Nogle gange skal vi prøve at bestemme lidt over vores tanker, så når tankerne flyver ud af en vej, som vi ikke har lyst til at gå, så kan man øve sig i at tænke på noget rart og dejligt, så tankerne kommer ud af den vej i stedet for... Mon du har lyst til at øve dig lidt på det? Der kan også være tanker, som kan være med til at få os til at sætte endnu mere pris på det vi har og nyde det, mens vi har det... Men måske kan du tænke lidt på, at det er dig, som bestemmer over dine tanker og ikke tankerne, som bestemmer over dig.
Jeg tænker på, at det måske kunne være rart for dig at dele din bekymring med din mor? At fortælle hende at du lige nu har de følelser og tanker, og det fylder meget for dig. Nogle gange kan det gøre en stor forskel bare at sige det højt, så det kommer ud af kroppen, og man har mulighed for at dele det med nogen – så føles det ikke helt så stort.
Måske kan du også prøve at vende det til noget positivt – det fortæller lidt om dig, at du er i stand til at mærke dig selv og samtidig kan sætte ord på, hvordan du har det. Det er bestemt ikke alle mennesker, som kan det! Så det kan du være stolt af. Og samtidig kan du også glæde dig over, at du har et forhold til din mor, som er så godt og dejligt, at du kan blive så bekymret for at miste hende. Det får mig til at tænke på, at I nok har det rigtig rart sammen, du og din mor... Tænker du også det?
Jeg tror, at det kunne være rart for dig at fortælle din mor, at du er rigtig glad for at bo sammen med hende. Jo bedre man er til tale sammen og fortælle hvordan man har det, jo nemmere bliver det at bo sammen, for så ved man også lidt mere om, hvad den anden går og tænker på, og måske bliver det så nemmere at forstå, hvorfor den anden ind imellem reagerer lidt anderledes, end man havde forventet.. Kan du følge mig i det?
Jeg håber, at du kan få vendt dine tanker til noget, der gør dig glad og fylder dig med gode følelser!
Bedste hilsner fra
BørneBrevkassen
