Misbrug, mobning og tillidssvigt

OBS: Indholdet er redigeret af hensyn til afsenderes anonymitet og vores yngste læsere. Rådgiveren har læst hele brevet.

Hej.

Jeg har ingen idé om hvorfor jeg skriver dette brev, andet end at jeg ikke har modet til at fortælle det til nogen andre. Det føles som om jo ældre jeg bliver, og jo mere jeg tager afstand fra mine forældre, jo tættere kommer min fortid på mig, og konfrontere mig.

Jeg blev født på sjælland, og flyttede som 5-årrig til Jylland med mine forældre og min søster. Det var der det startede. Allerede det første skridt i vores nye hus var begyndelsen på mit helvede.

En familie boede der stadig, fordi de vidst havde nogle problemer med det hus de skulle flytte ind i, så vi boede sådan set to familier sammen. Den anden familie havde en datter, som var lidt ældre end mig. Vi legede en del sammen, og havde det sjovt sammen. Nogle gange spurgte hun om nogle mærkeligt ting, f.eks. om jeg havde set mine forældre have sex sammen, om jeg havde prøvet at have en orgasme, om jeg havde set en mands kønsdele før osv.

På et tidspunkt gik det så vidt at hun ville have mig til kysse hende, og røre hende dernede. Jeg troede det var en leg. Hun sagde altid at vi skulle lege en sjov leg… men jeg syntes aldrig det var sjovt. På et tidsunkt låste hun os inde i et værelse, og hun ville have mig til at hoppe på hende, så hun fik en form for nydelse, som hun havde fået mig til at gøre før, men jeg ville ikke. Jeg kunne godt føle at det var forkert, det hun gjorde.

Hun slog mig, og lukkede mig ind i et lille skab hvor vi havde kufferter og billeder. Der var meget lidt plads, og der sad jeg nogle gange uden nogen form for tidsfornemmelse. Jeg kunne havde siddet der i en time og skreget, og jeg ville føle at jeg havde siddet der en hel dag.

Samtidig begyndte jeg at blive mobbet i skolen. Jeg var meget stille, og holdte mig meget til mig selv. Det ville de andre børn ikke acceptere, de syntes jeg var mærkelig, og i den by, var de mærkelige ikke velkomne i fællesskabet. Derfor gik jeg ind i mig selv, og dagdrømte meget. Jeg stoppede stort set med at snakke. Følte ikke at nogle ville høre på mig, selvom at jeg egentelig ikke prøvede at sige noget.

Jeg fandt på en fantasiven. En pige, med katteøjne, langt sort hår og en blomsterkjole. Hun blev min bedste ven, mest når jeg sad i skabet, eller når jeg gemte mig på toilettet i børnehaven.

Da familien flyttede, og pigen som havde misbrugt mig flyttede med, gik det ikke bedre. Jeg var blevet meget indelukket, og stadig mobbet i skolen. De eneste venner jeg havde gennem hele min folkeskole var 3 piger. Jeg brugte en stor del af min folkeskole på at gemme mig på toilettet eller biblioteket, og hver dag være bange for de andre.

De andre mobbede mig også psykisk. Når jeg endelig havde taget mod til at sige noget til de andre, ignorerede de mig totalt. Min far var lidt hård ved mig derhjemme. Han er ikke et dårligt menneske, og han har aldrig været en dårlig far eller gjort noget mod mig, men han havde svært ved at forstå at hans datter var svag og ikke turde være sig selv.

Min egen søster mobbede mig i skolen, og var ikke særlig sød ved mig derhjemme. Jeg hadede hende, og nogle gange ønskede jeg hun forsvandt, at jeg var enebarn…

Jeg fortalte aldrig nogen at jeg var konstant bange, ligemeget hvor jeg gik. jeg fortalte aldrig nogen at jeg nogen gange troede at der stod en bag mig, at nogen fulgte efter mig.

På et tidspunkt i de lidt højere klasser i folkeskolen knækkede jeg. Jeg kunne ikke klare noget længere. Bare at stå op om morgenen var totalt uoverskueligt, og jeg fandt konstant på undskyldninger, for ikke at tage i skole.

Så blev jeg forelsket i en emo. Jeg var selv emo på det tidspunkt, og havde meget dystre tanker om livet og døden. Han var stadig vild med sin ekskæreste, så han sårede mig ret meget. Derfor gav jeg op.

Der var en dreng som i lang tid at skrevet til mig. Han var ret vild med mig. Jeg kom sammen med ham, fordi der pludselig var en der rent faktisk kunne lide mig som jeg var. En der accepterede mig. Der var bare et problem: jeg havde mødt ham på internettet, og havde aldrig mødt ham. Efter et par måneder som kærester bestemte jeg mig for at besøge ham, men jeg turde ikke at sige det til mine forældre, fordi jeg var kun omkring de 14 år på det tidspunkt, og han havde bedt mig om at købe kondomer med.

Jeg stjal 500 kr. fra mine forældre, fortalte dem at jeg var hos min veninde, og tog op til ham og overnattede der. Det gentog sig mange gange, at jeg løj for mine forældre, stjal penge, og havde sex med en som boede mange kilometer væk uden mine forældre vidste det. Jeg skule aldrig have gjort det. En gang, hvor jeg havde overnattet der, skete der noget som virkelig har sat sig i mig lige siden.

Han voldtog mig uden kondom og kom i mig. Jeg blev rasende på ham, og vi kom op og slås bagefter… Det næste jeg kan huske er at jeg ligger i hans seng, og jeg forsøger at komme ud af døren, fordi jeg skulle bare væk. Jeg tog hjem.

Jeg besluttede mig desvære for at tage op til ham igen, man der fandt min mor ud af det. Hun fandt ud at jeg var på vej. Jeg var nødt til at fortælle hende det, men jeg har aldrig fortalt hende om voldtægten eller at han var voldelig. Jeg fik en fortrydelsespille som 14 årig. Senere mødte hun ham, og vi fandt ud af at han også havde fnat, og havde været sammen med mange piger samtidig med at han havde været sammen med mig.

Så kom jeg på efterskolen. Jeg var helt ødelagt, og på en eller anden måde søgte jeg mig egen destruktion. Jeg skar i mig selv, hvilket jeg også havde gjort i flere år før. Jeg begyndte at ryge hash, suge lighergas, zippobenzin og deoderant. Jeg blev meget selvdestruktiv. Jeg havde absolut ingen selvkontrol. Jeg havde sex med en del mennesker.

Selvom jeg faktisk blev kærester med min første forelskelse på efterskolen, va jeg ham alligevel utro med mange, som resulterede i en endnu mere selvdestruktiv adfærd og flere fortrydelsespiller.

Jeg sårede mange på efterskolen, fordi jeg slet ikke kunne styre mig selv, og havde mange kærester, som jeg også sårede meget. Så kom jeg i 10. klasse, og fik en kæreste, som jeg i et helt år egentelig bare hadede. Jeg var kun sammen med ham for at have en at være sammen med. Vi var sammen i et år, og bagefter fik jeg mere selvkontrol. Jeg blev mere moden, og begyndte virkelig at se hvor meget jeg havde ødelagt mig selv.

Jeg var så heldig, selvom jeg for nogle lærere og psykologer virkede til at være helt håbløst tabt i en selvdestruktiv cirkel, kom jeg på gymnasiet, og fik samtidig dagnosen angst og OCD. For første gang satte jeg ord på den frygt jeg havde følt gennem hele mit liv, og for første gang gav en stor del af mit liv mening.

Jeg var tæt på at blive smidt ud af gymnasiet fordi jeg stadig var i gang med at samle mig selv, og finde mig selv, det som jeg gennem hele mit liv havde gemt langt væk. Jeg er stadig tæt på at blive smidt ud. Jeg går i 2.g, bor hos min elskede kæreste, som jeg snart har været sammen med i et år, og mine karaktere har ændret mig fuldstændig fantastisk mirakuløst meget.

Jeg er dog stadig lidt langsom i hovedet pga. zippobenzin og lightergas. Men angsten nære mig stadig. Jeg har nu være til rigtig mange slags forløb og behandlinger for min angst, men det har kun ændret sig lidt. Jeg er stadig bange hver eneste dag, og nogle dage er jeg nødt til at gemme mig på toilettet, for at føle den samme tryghed ved mit gemmested, som jeg følte i folkeskolen.

Jeg føler et kæmpe enormt behov for at fortælle nogen hvad der er sket i mit liv, fordi jeg føler at fortiden er begyndt at komme tættere og tættere på mig. Jeg er langt fra helet helt, og har lang vej igen til at jeg kan have et almindelig og lykkeligt liv uden frygt for det urimlige, tillidssvigt og andres meninger om mig.

Jeg skal snart besøge min efterskole efter næsten 3 år, og jeg kommer til at stå ansigt til ansigt med nogen som jeg har såret rigtig dybt. Jeg bliver snart 3.g’er men jeg aner ikke hvad jeg skal gøre efter gymnasiet, fordi jeg havde aldig drømt om at jeg ville kunne komme så langt i mit liv….