Min veninde er bange for sin kæreste.
Hej brevkasse!
Jeg har et ret stort problem som jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal gøre med.
Jeg har en veninde som jeg holder utroligt meget af, lad os kalde hende (S) hun er 14 ligesom mig men for 2 måneder siden fik hun en kæreste på 16 som hun møde via facebook.
Jeg ved de havde skrevet meget på facebook inden de møde hinanden og blev kærester, i starten var (S) så glad for ham men hendes forældre måtte ikke vide noget, fordi (S) var bange for at de ville melde ham eller sådan noget,
da den første måned var gået fortalte hun mig at han var begyndt at sende hende nøgen billeder! Og at han gerne ville have nogen af hende, jeg sagde at jeg synes det var en meget dårlig ide hvis hun gjorder, og hun lyttede til mig og sende ikke nogen, hun bad ham også om at stoppe det,
efter hvad hun har fortalt mig stoppede han, men de mødes stadig jævnligt og i et stykke tid gik det okay, (efter at hun virkede okay) men så en weekendt skulle hun sove ved mig og der var hun helt knust!
Hun sagde at han havde truet med at begå selvmord hvis han ikke snart måtte se hende nøgen, jeg sagde at hun skulle slå op med ham at han ikke var god at være sammen med, men så blev hun sur og tog hjem allerede fredag da hun lige var kommet.
Jeg blev meget ked af det, vi blev heldigvis venner i skolen igen men hun sagde at hun altså var kommet til at sende at billed hvor hun var helt nøgen på til ham. Og at hun havde fortrudt det, nu truer han hende så med at hun skal tage hjem til ham ellers lægger han billedet ud på facebook!
Jeg vil så gerne hjælpe hende men hvordan?