Brev

Min ven er voldtægtsmand

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære A på 15 år

Det lyder ikke rart, at du ikke er tryg ved at være sammen med din ven.
Jeg synes, det er rigtig godt, at du har opfordret ham til at søge psykologhjælp. Det lyder som om, at I kan tale åbent om, at du er bekymret for, at han mister selvkontrollen.

Når jeg læser dit brev, synes jeg, at det lyder som om, at I er alene sammen for hans skyld, fordi han ikke kan lide at være sammen med andre børn. Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at begge parter i et venskab bliver ’hørt’. Det lyder ikke som om, at du bliver hørt, når du giver udtryk for, at du ikke er tryg ved at være sammen med ham, før han får arbejdet med sin selvkontrol. Ville du mon være mere tryg, hvis I også var sammen med andre?

Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at du lytter til dig selv. Det må også være svært at slappe af sammen med ham, hvis du sidder og er utryg. Du kunne måske sige til ham, at du har brug for, at der også er andre til stede, når I er sammen, da du er bekymret for, at han ikke kan styre sig. Eller at du har brug for, at I ikke ses i en periode, indtil han får arbejdet med sig selv – I kan jo stadig have kontakt over telefon, sms eller sociale medier. På den måde får du givet udtryk for, hvad du har brug for i jeres venskab. Hvordan tror du, det ville være?

I forhold til den veninde, din ven har prøvet at voldtage, synes jeg, du skal opfordre hende til at ringe eller skrive til BørneTelefonen, hvis hun har brug for hjælp. Det må have været en voldsom oplevelse for hende. Det kan også være, at hun allerede har fået den hjælp, hun har behov for.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige eller hvis frygten styrer, den måde man er på, og hvordan man har det, så er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogen oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

slap af og find ro vejrtrækningsøvelse

Video: gode råd om angst

Hvad er angst egenligt? Og hvordan påvirker følelsen os?

Se video’en på vores YouTube-kanal og vælg det råd, der passer til dig.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat