Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Lille penis men kan lave sæd

Hej,

jeg er en dreng der fylder 13 og har en mindre penis end min klasse kammerater,

men jeg er lige begyndt at lave sådan en slags skummet sæd når jeg onanere.

Jeg onanerede i en meget tidlig alder [da jeg var 6-7 år] hvor jeg strækker hele min krop og trækker forhuden frem og tilbage så hurtigt jeg kan så det begynder at kilde.

Kunne det have noget at gøre med den måde jeg onanere på og hvornår jeg startede?

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng

Hvor er det godt du skriver. Vi hører tit fra børn og unge, som har spørgsmål til kroppens udvikling, så du er bestemt ikke alene.

Jeg kan godt forstå din bekymring om størrelsen på din penis. Det er en helt normal bekymring, som mange drenge og mænd har.

Jeg kan dog fortælle dig, at der ikke er noget galt med, at din penis er mindre end dine klassekammeraters.

Når man kommer i puberteten udvikles ens krop, men det er forskelligt, hvordan den gør det fra person til person. Nogen får fx hurtigt skæg eller en stor penis, mens det for andre tager længere tid. Så dig og dine klassekammerater vil nok opleve en meget forskellig udvikling, og det er helt normalt.

Der er ikke noget, man kan gøre for at ændre på det. Man må bare lade tiden gå og prøve at have det godt med den, måde man udvikler sig på.

Jeg synes også lige jeg vil nævne, at der også er forskel på, hvordan ens udvikling ender. Nogle drenge/mænd har ikke så store pikke og det er der heller ikke noget galt med. Der kan være stor forskel på, hvordan man ser ud.

Du kan læse mere om puberteten hos Privatsnak, hvis du vil.

Jeg tror ikke, at det har gjort nogen forskel, at du onanerede, da du var yngre. Onani ændrer ikke på ens krops udvikling.

Jeg tror heller ikke, at der er noget galt med din sæd.

Hvis du har brug for at snakke med en voksen, som ikke er dine forældre, så kan du tale med sundhedsplejersken på din skole.

Sunhedsplejersken ved meget om kroppen udvikling om er vant til at snakke om det. Han/Hun behøver heller ikke fortælle dine forældre, hvad I snakker om, hvis du ikke vil have det. Han/hun fortæller kun noget videre til dine forældre, hvis der er en god grund til dig, og så skal du nok få det at vide.

Jeg håber mit svar har kunne hjælp dig. Husk på, at din krop kun lige er begynd at udvikle sig og ikke alle udvikler sig ens. Så prøv at have det godt med den krop, som du har.

Ring endelig ind til os på BørneTelefonen, hvis du har brug for at tale mere om det. Vi sidder klar på 116 111.

Hilsen BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat