Brev

Ked af det hele tiden

Hej.

Jeg er en pige på 15 år (16 om en måned).

Jeg går i 9. klasse og efter 9. skal jeg på gymnasiet.
 
I omkring et år har jeg nu haft lidt problemer med angst, slet ikke noget meget voldsomt, men det jeg begyndte at få angstanfald i skolen for ca et år siden nu.

Det snakkede jeg med min mor om og jeg syntes egentlig at jeg fik det bedre.

Jeg snakkede også lidt med skolesygeplejersken og min egen læge.

I begyndelsen af 9. klasse skulle vi så på studietur i en uge og jeg havde det i forvejen ikke særlig godt lige i den periode. Jeg havde haft det rigtig svært med at starte i skolen efter sommerferien, selvom jeg altid har haft masser af venner i skolen og jeg også klarer mig fint fagligt. Jeg var rigtig ked af det og var meget hysterisk med sygdomme og sygdomsangst, men afsted tog jeg nu alligevel.
 
Super dårlig idé, viste det sig at være.
 
Jeg fik det helt vildt elendigt på den her tur, sov næsten ikke hele ugen og græd hele natten. Til sidst snakkede jeg med min lærer som var med, som kontaktede mine forældre og jeg kom gennem ugen. Det var bare en rigtig, rigtig dårlig oplevelse for mig og det tog helt modet fra mig.

Efter jeg kom hjem blev jeg bare med ved at have det dårligt psykisk, men så begyndte det igen at gå lidt bedre henover vinteren.

Nu er det så bare sådan at jeg har rigtig, rigtig, rigtig høje forventninger til mig selv i skolen, og det kan selvfølgelig godt være en god ting en gang i mellem, men det er det bare ikke for mig.

Jeg fik tre angstanfald inden min projektfremlæggelse og hvis jeg bliver bedt om at læse noget op i klassen har jeg svært ved at trække vejret, mit hjerte banker og jeg bliver rød i hovedet og ofte er jeg bagefter nødt til at gå ud af klassen og græde fordi jeg simpelthen ikke kan holde det ud.

Det påvirker mig rigtig meget for tiden pga at jeg skal på gymnasiet efter sommerferien og jeg får nærmest et angstanfald bare af at tænke på at skulle møde nye mennesker, at præsentere mig selv og bare det at være nødt til at sige noget for at få gode karakterer.

Jeg er også meget genert, til det punkt hvor jeg får det fysisk dårligt over at tage i skole, selvom jeg har venner, at tage med til familiesammenkomster og lignende. Det er bare kommet dertil hvor jeg har det så dårligt med mig selv jeg ikke kan sove om aftenen, jeg kommer med undskyldninger for at tage tidligt hjem fra venindehalløjsa eller bare helt lader være med at komme.

Min mor har flere gange spurgt om jeg er okay eller om der var noget galt, men jeg har bare sagt at det ikke er noget jeg kan snakke med hende om.

Jeg er simpelthen så ked af det hele tiden og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, så nu skriver jeg herind.

Jeg ved godt at det normalt at have det svært når man er den her alder, men jeg synes bare at det er ved at være alt for meget. Det er ikke at jeg sådan direkte overvejer selvmord, men jeg tænker ofte på om det ville være nemmere bare ikke at være her, om det ville være bedre på en eller anden måde.

Mange hilsner

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15, snart 16 år

Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver, for jeg kan høre, at der er nogle ting, som er rigtig svært for tiden. Jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt jeg kan.

Allerførst vil jeg sige til dig, at jeg synes det er rigtig godt, at du har snakket med din mor, skolesygeplejersken og din læge om dét, der er svært. Det er også godt at høre, at du fik det bedre. Og virkelig sejt gået, at du tog med på studietur, selv om det var svært, og du føler, at det tog modet fra dig. Du søgte hjælp hos dine lærer og dine forældre, og præsterede alligevel at komme igennem ugen. Jeg tænker på, om du mon ikke var lidt stolt af dig selv bagefter? Det nemmeste ville jo have været, at tage hjem. Men det gjorde du ikke. Du blev og kæmpede. Det er virkelig godt gået!

Jeg synes også, det er rigtig godt, at du er så god til at bede om hjælp, til det der er svært, og når du har det dårligt. Det er første skridt på vejen til at få det bedre.

I dit brev skriver du, at du begyndte at få det bedre hen over vinteren. Jeg tænker på, om der mon var noget særligt der gjorde, at du fik det bedre? Eller skete det bare af sig selv? Jeg tænker, at det måske kunne være en hjælp for dig at tænke lidt over, om der er nogen ting der gør, at du får det værre eller bedre. Det kan være alle mulige ting – små eller store. Måske er der sket noget i din familie eller vennekreds, som har været med til, at du har fået det bedre? Det kan også være, at der ikke har været så meget ’pres på’ fx i form af forventninger til dig selv, sammenkomster eller andet? På den måde kunne du måske forsøge at få flere af de gode ting ind i dit liv, og prøve at undgå nogle af de ting, som får dig til at føle dig fysisk dårlig og angst. Hvordan synes du, det lyder?

Du skriver, at din mor er opmærksom på, hvordan du har det, og måske godt kan mærke, at der er nogle ting, du kæmper med for tiden. Du skriver også, at du ikke har lyst til, at tale med hende om det. Det kan jeg godt forstå. Der er mange unge på din alder, som synes det kan være svært, at tale med deres forældre om de ting, der er svært. Jeg synes det er rigtig godt, at du har en mor, som er opmærksom på, hvordan du har det, og sikkert gerne vil hjælpe dig med at få det bedre.

Jeg tænker, at du kunne have brug for at tale med en professionel om de ting, du synes er svært, og som til tider kan begrænse dig i, at leve det liv du gerne vil. Det kunne fx være en psykolog. Jeg tror, at en psykolog kunne hjælpe dig med at overvinde angsten. Der er mange, der oplever at lide af angst i perioder, og være så plagede af det, at de tænker på, at det ville være nemmere, hvis de ikke var her. Du har helt ret i, at det er normalt, at der er nogle ting, som er svært når man er teenager, men man skal ikke have følelsen af, at det ville være nemmere ikke at være her. Psykologer er rigtig dygtige til at hjælpe mennesker videre, så de igen kan gøre de ting, de har lyst til, uden at være hæmmet af følelsen af angst og fysisk ubehag. Jeg tænker, at psykologen fx kunne hjælpe dig med, måder at overvinde angsten, dæmpe forventningspresset, hjælpe dig med teknikker til at få ro på. Der er er flere ting, der kan gøres så du igen får det godt og komme til at glæde dig til, at starte på gymnasiet efter sommerferien, og glæde dig til at møde nye mennesker. Hvad tænker du om det?

Selv om det er svært, tænker jeg, om du kunne snakke med din mor om, at du har brug for noget hjælp fra en psykolog. Du kan måske sige til hende, at du har svært ved at tale med hende om det, men at du ikke har det så godt i øjeblikket, og gerne vil have noget hjælp til at få det bedre. Din mor kan så tale med din læge om at få en henvisning til en psykolog, eller hun kan ringe til den kommune I bor i, og undersøge hvilke muligheder der er, for at få hjælp.

Hvis du ikke har lyst til at bede din mor om hjælp, kan du måske også spørge din lærer eller skolesygeplejersken. Uanset hvem du beder om hjælp, er det helt i orden at sige til dem, at du ikke har lyst til at fortælle dem i detaljer om de ting, der er svære i øjeblikket. Du kan sagtens nøjes med at sige, at der er nogle ting du kæmper med, og har brug for hjælp til, og om de vil hjælpe dig med, hvordan du kan få hjælp fra en psykolog eller måske en terapeut.

Det kan også være, at et år på efterskole vil være en mulighed, du kan overveje. Mange unge som vælger et år på efterskole, udvikler sig rigtig meget socialt og bliver styrket i egne holdninger, og få venner på en anden måde, end dem man har i skolen. Måske vil et år på efterskole, give dig plads til at slippe angsten og præstationsforventningerne og lære dig selv at kende på andre måder. Mon det er en mulighed du kan overveje, om det vil godt for dig. Du kan læse mere inde på www.efterskole.dk , her kan du søge på lige præcis de interesser du har og finde den efterskole, der passer bedst til dig. Man kan også finde ud hvad det koster, og hvor meget man kan få i tilskud. Alle de ting kan man taste ind, og finde ud af på hjemmesiden og ud fra den enkelte efterskole. Måske har du mod på at læse mere om et år på efterskole, måske sammen med din mor?

Jeg ved ikke om det er noget for dig? Jeg fik bare den tanke, at et år med andre oplevelser og muligheder for at udvikles og modnes, vil måske være godt, inden du skal videre i gymnasiet?  

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og at du snart får det godt igen.

Mange knus og kærlige hilsner fra

Børnetelefonen

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige eller hvis frygten styrer, den måde man er på, og hvordan man har det, så er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogen oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

slap af og find ro vejrtrækningsøvelse

Video: gode råd om angst

Hvad er angst egenligt? Og hvordan påvirker følelsen os?

Se video’en på vores YouTube-kanal og vælg det råd, der passer til dig.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat