Kast op ved kærlighed

Kære pige på 16 år

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver herind, så du ikke skal gå med dine bekymringer selv.

Du skriver, at du forleden aften oplevede at få koldsved, kvalme og ryste igen. Det var til trods for, at du ikke havde oplevet dette i to måneder forinden. Jeg kan godt forstå, hvis det både frustrerer og bekymrer dig!

Når man har haft det dårligt i en periode, som du beskriver, er det naturligt at blive både bekymret for og meget opmærksom på, om man er ved at få det dårligt igen.

Nogle gange kan det hjælpe at sammenligne ens liv med vejret og årstiderne. Der vil være opture – sommer – og nedture – vinter, men ingen af delene varer for altid. Selvom det er sommer, kan det også være dage med regn, mens der om vinteren kan være dage med sol og mildt vejr. På samme måde vil vores humør og liv have lettere perioder og sværere perioder (eller dage) med mere modgang. Man må derfor ikke blive bange for at én dårlig dag altid vil blive efterfulgt af flere. Og uden mulighed for gode dage eller perioder igen. Giver det mon mening?

Min pointe er, at selvom du fik det dårligt forleden aften, behøver det ikke at betyde, at du nødvendigvis går en lang eller hård periode i møde. Jeg håber, at du kan følge mig?

Igennem dit brev ser jeg, at det betyder meget for dig at få venskaber. Og jeg ser et håb om, at du vil leve dit liv anderledes og uden at skulle føle dig ensom eller dårligt tilpas. Det synes jeg, at du skal holde fast i og bruge positivt.

Du spørger om, hvad du kan gøre, og hvordan du kan få venner, når du ikke kan skrive eller snakke med nogen uden at få det dårligt. Du skriver samtidig, at du fik en ny ven/bekendt nytårsdag. Du virker altså til at være en pige, som kan få nye bekendtskaber og venner. Du virker også til at være en pige, som til trods for tidligere dårligere oplevelser, stadig tør at kaste dig ud i at møde nye mennesker og skabe venskaber. Det synes jeg er enormt flot!

Du kan bruge dit håb om, at det skal blive anderledes, til at sætte nogle mål for, hvad der skal ske. Det kan være en god idé, at det er positive ting. Det kan hjælpe at tænke, at det skal være ting, du skal gøre mere af og ikke nogle ”ikke-ting” – altså ”jeg må ikke…”. Det kan være at skrive oftere med venner. Oftere give et hurtigt kram til en veninde. Eller gradvist bygge på med nogle af de ting, du synes er svært, men som du gerne vil.

Du beskriver også, at dine problemer bunder i nogle tidligere dårlige oplevelser. Måske det kan være hjælpsomt at skrive dine tanker og oplevelser ned, så du kan ”komme af med det”.

Når du oplever at få det dårligt eller begynder at få det dårligt, vil jeg foreslå dig at prøve nogle vejrtrækningsøvelser eller lignende. Det kan være et godt redskab til at komme den fysiske reaktion, som din krop får, i forkøbet. Det kan tage noget tid at finde frem til en øvelse, du synes fungerer, så det kan være en god idé at prøve af, mens man har det godt. Du kan finde inspiration til øvelser hos Psykiatrifondens Mentale Motionscenter.

Jeg tænker også, at det kan være en hjælp at snakke med nogen om, hvordan du har det. Du kan måske dele det med nogle i din familie? Måske du også kan skrive et brev til den, du ønsker at dele dine bekymringer med.

Du skriver, at du ikke kan snakke med en psykolog, men ikke hvorfor. Jeg tænker derfor over, om du alligevel ikke bør opsøge en professionel, som kan støtte dig og hjælpe dig videre i dit arbejde med venskaber og på sigt måske også kærlighed. Måske du kan gå til din egen læge og få en snak om, hvad du har af muligheder?

Jeg håber, at du kan bruge mit brev og mine råd. Jeg håber også, at du kan se, hvor meget du allerede har rykket dig, og bruger den styrke til fortsat at arbejde med at få det bedre.

Du er også velkommen til at kontakte os igen på 116 111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen