Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

jeg ved ikke om jeg har noget galt med min psyke

hej,

jeg er en pige på 14 år og her på det sidste er der en masse ting som har gået mig på.

det startede omkring min 10 års alder, jeg blev drillet og så flyttede jeg skole, kort tid efter flyttede jeg tilbage igen. på et eller andet tidspunkt imellem fik jeg depressive tanker: selvmord, ingen kan lide mig, sådan noget.

jeg kom ud af min ‘dårlige periode’ men her på det sidste er jeg ved at sætte spørgsmålstegn på mit psykiske helbred, faktisk har det her foregået siden den gang jeg flyttede skole:

jeg har haft hallucinationer på grund af frygt (skete egentlig for lang tid siden men føler at det burde inkluderes)
jeg har hørt stemmer (nogengange hørte jeg faktisk ikke noget men kunne alligevel have en samtale med noget som ikke var der)
jeg har haft depressive og nedladende tanker (det kom så vidt at jeg syede og skar i mit højre håndled, det er ved at være et par måneder siden nu)

og jeg har en konstant fornemmelse af at blive forfulgt når jeg færdes alene udenfor beskyttelsen af et hus.

for ikke længe siden brændte jeg min hånd og den aften havde jeg det som om at jeg var ved at blive sindssyg!

jeg blev ved med at diskutere med migselv om jeg frøs eller havde det tilpads (jeg havde en ispose på min hånd) jeg havde det som om at der var to personer som råbte ad hindanden, men ingen af dem var mig. når det så blev min tur til at tale, talte jeg med en person som jeg kaldte ‘mor’ hun var jo selvfølgelig ikke min rigtige mor og det vidste jeg også godt.

det var som om at jeg ikke selv kunne styre min egen krop og her idag bad min far mig om at slå forfølgelsesvanvid op fordi at han ville bevise overfor mig at jeg ikke havde det, men nu er jeg mere sikker på end nogensinde at der er noget – måske ikke ligefrem forfølgelsesvanvid – men noget galt med mig.

min veninde har også haft en mindre depression og får medicin for det, hun forklarede at hun også havde haft det på den måde som jeg har nu, men at hun ikke tror at det er noget at bekymre sig om, så jeg ignorerede det.

indtil at jeg fandt denne her 19 årige dame som havde de præcis samme symptomer som mig!

mine forældre tror ikke på at der er noget galt med mig, at det bare er en fase fordi at min mor også selv havde en følesle om at hun kunne blive overfaldet da hun var ung.

hvad synes i?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Jeg synes, du er rigtig god til at beskrive, hvordan du går og har det psykisk. Når man er bekymret, skal man reagere - og det er det, du gør.   

Jeg kan forstå på brevet, at du har delt dine tanker med dine forældre, men at de har en lidt anden opfattelse. Mon du har vist dit brev til dine forældre? Lige nu forstår de ikke, at der er grund til at være bekymret. Måske har de ret -  men det ændrer ikke på, at du har en masse negative tanker, der fylder rigtig meget. Og de tanker skal du have hjælp til. 

Derfor synes jeg, at du skal spørge dine forældre, om I måske kan tage en tur ned til din læge, for så er det op til lægen at vurdere, om du måske skal have lidt hjælp. Hvis dine forældre ikke synes, det er en god ide, kan du også overveje at tage en snak med din lærer eller sundhedsplejersken på din skole. De plejer også er at være gode til at lytte og måske også hjælpe dig med at få lidt hjælp. Mon det er noget, du har mod på at prøve?

Afslutningsvis vil jeg blot råde dig til, at du fortsætter med at tale om dine tanker, så det ikke er nogle, du går alene med. Jo mere vi taler om tankerne, jo lettere bliver det at have dem.. Så det må du endelig ikke stoppe med. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116111.

Kærlige hilsner
BørneTelefonen 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat