Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg tror der er noget galt med mig

Hej, jeg skriver fordi jeg ikke har nogen jeg kan tale med pt.og jeg virkelig har brug for hjælp.

Jeg er femten år, og jeg har haft det rigtig slemt i længere perioder siden jeg var tretten. I år er det dog blevet værre. Jeg føler mig ikke rigtig glad mere, og hvis jeg føler noget er det enten vrede eller overvældende tristhed. selvfølgelig er der øjeblikke hvor jeg griner eller ikke har det så slemt fordi jeg er distraheret, men den tomme eller deprimerende følelse er der ligesom altid, uanset om jeg er alene eller sammen med nogen.

jeg har ikke rigtig kontakt til mine venner og lukker mig meget inde når jeg er hjemme. derfor føler jeg at jeg langsomt er ved at miste kontakt med alle i mit liv fordi jeg ikke kan finde ud af at have det godt, også selvom jeg ved at min familie holder af mig.

Jeg er utrolig bange for at det kunne være en depression, men alligevel tager jeg mig selv i at håbe at jeg har et psykisk problem, for så får jeg en grund til at jeg har det som jeg har det, og det kan betyde at der er noget jeg kan gøre for at blive “kureret”.

Jeg er træt af at vågne op om morgenen med ondt i maven fordi jeg har det sådan her. jeg har talt en smule med min familie om det og jeg har snakket med min mor om at finde en psykolog eller komme til noget udredning, men de har meget travlt, så der går nok noget tid.

Jeg tør heller ikke rigtig fortælle dem hvordan jeg rent faktisk har det, fordi jeg først og fremmest ikke engang selv er sikker på hvordan jeg har det, end at det ikke er godt, og at jeg hver gang jeg taler med min familie om hvordan jeg har det føler at jeg ender med at skulle forsvare alt hvad jeg siger og blive grint lidt af hvis ikke jeg kan jeg ved selvfølgelig at det ikke er deres intention, men det er sådan jeg oplever det og det, at jeg ikke længere tør at tale med dem om det hjælper ikke ligefrem.

Jeg elsker selvfølgelig min familie men jeg hader at det altid ender sådan når jeg forsøger at åbne op om at være irriteret eller at have haft en dårlig dag. Jeg har flere gange tænkt over at jeg ikke har lyst til at leve, men jeg ville aldrig overveje at begå selvmord, det er mere en generel trang til at stoppe med at eksistere i et stykke tid. Jeg er bare så træt af at have det sådan her hele tiden.

15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej kære 15-årige.

Hvor er det bare godt at du nu skriver til os på BørneTelefonen. Jeg sidder virkelig bare og tænker ”hold nu op, hvor er du bare en stærk person”. Du har længe haft det skidt og alligevel har du bare forsøgt at smile til andre og at kæmpe videre. Derudover har du også haft mod til at række ud efter hjælp og støtte og fortalt din familie om, hvordan at du har det. Så stærkt gjort!

Som du selv skriver, kan det virkelig være svært at vide, hvordan man egentlig har det nogle gange. Og det kan være endnu svære at sætte ord på og forklare andre om det. Men jeg forstår dig i hvert fald ,og jeg forstår at du har det skidt!

Der kan være mange grunde til at man pludselig får det skidt i sit liv. Man kan længe have presset sig selv både fysisk og psykisk og lige pludselig kan ens krop bare ikke klare mere. Man kan også have været oplevet nogle ubehagelige ting i sit liv, som pludselig fylder meget eller man kan have mistet en nær person. Der kan være så mange ting, der tilsammen blive rfor meget….

For mig lyder det som om at du har en masse tanker og følelser som der fylder en masse. Måske har du tænkt over, om der måske skete noget særligt i dit liv, dengang du begyndte at føle dig trist? Har du mon nogen ide om hvad der kan ligge bag? Og har du mon tænkt over, hvad du godt kunne tænke dig, var anderledes i dit liv?

Du skriver at du har gode venner og familie omkring dig. Det gør mig glad. For med gode venner og en god familie, kan vi klare os igennem mange svære perioder og kriser.

Dog kan det være svært for både venner og familie at vide, hvordan at de kan støtte dig bedst muligt. Hvis man ikke selv har oplevet at være trist og at have depressionslignende symptomer, så ved man måske heller ikke, hvor svært det kan føles. Og hvordan man bedst hjælper en person, der har det skidt.

Derfor kan man komme til at reagere ved at grine, ignorere eller på en helt tredje måde. Men jeg er tror, på at din familie rigtig gerne vil hjælpe dig, men bare ikke ved hvordan.

Der er også den mulighed, at de måske ikke ved, hvor slemt det står til?

Kunne du måske vise din mor eller far dette brev som du har sendt til os på BørneTelefonen? Og eventuelt også vores svar til dig? For så fornemmer de måske, at der nu skal mere hjælp og støtte til dig.

Om du har en egentlig depression eller ej, kan jeg ikke svare på. Det er din læge, som kan stille dig en diagnose såsom depression. Og det er også din læge som kan henvise dig til mere hjælp. Måske kan din far eller mor hjælpe dig med at kontakte din læge?

Du kan også kontakte Psykiatrifonden gratis og anonymt. Her vil der sidde en voksen rådgiver klar til at lytte og komme med nogle gode råd til dig. De er vant til at snakke med unge omkring sindstilstand og eksempelvis om depression. Du finder deres kontaktoplysninger ved at klikke på dette link: https://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp.aspx.

Jeg er sikker på at du kan få det meget bedre og føle glæden ved livet, som du fortjener.

Det kræver bare at du endnu en gang rækker ud efter dem, som du har omkring dig og får den rette behandling. Tør du vise dem dit brev til mig? Og måske også mit svar?

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen.

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat