Jeg tror der er noget galt med mig
Hej, jeg skriver fordi jeg ikke har nogen jeg kan tale med pt.og jeg virkelig har brug for hjælp.
Jeg er femten år, og jeg har haft det rigtig slemt i længere perioder siden jeg var tretten. I år er det dog blevet værre. Jeg føler mig ikke rigtig glad mere, og hvis jeg føler noget er det enten vrede eller overvældende tristhed. selvfølgelig er der øjeblikke hvor jeg griner eller ikke har det så slemt fordi jeg er distraheret, men den tomme eller deprimerende følelse er der ligesom altid, uanset om jeg er alene eller sammen med nogen.
jeg har ikke rigtig kontakt til mine venner og lukker mig meget inde når jeg er hjemme. derfor føler jeg at jeg langsomt er ved at miste kontakt med alle i mit liv fordi jeg ikke kan finde ud af at have det godt, også selvom jeg ved at min familie holder af mig.
Jeg er utrolig bange for at det kunne være en depression, men alligevel tager jeg mig selv i at håbe at jeg har et psykisk problem, for så får jeg en grund til at jeg har det som jeg har det, og det kan betyde at der er noget jeg kan gøre for at blive “kureret”.
Jeg er træt af at vågne op om morgenen med ondt i maven fordi jeg har det sådan her. jeg har talt en smule med min familie om det og jeg har snakket med min mor om at finde en psykolog eller komme til noget udredning, men de har meget travlt, så der går nok noget tid.
Jeg tør heller ikke rigtig fortælle dem hvordan jeg rent faktisk har det, fordi jeg først og fremmest ikke engang selv er sikker på hvordan jeg har det, end at det ikke er godt, og at jeg hver gang jeg taler med min familie om hvordan jeg har det føler at jeg ender med at skulle forsvare alt hvad jeg siger og blive grint lidt af hvis ikke jeg kan jeg ved selvfølgelig at det ikke er deres intention, men det er sådan jeg oplever det og det, at jeg ikke længere tør at tale med dem om det hjælper ikke ligefrem.
Jeg elsker selvfølgelig min familie men jeg hader at det altid ender sådan når jeg forsøger at åbne op om at være irriteret eller at have haft en dårlig dag. Jeg har flere gange tænkt over at jeg ikke har lyst til at leve, men jeg ville aldrig overveje at begå selvmord, det er mere en generel trang til at stoppe med at eksistere i et stykke tid. Jeg er bare så træt af at have det sådan her hele tiden.