Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hud-billeder

Hej

Jeg har snapper lidt med en sød fyr. Har sendt nogle billeder af mine bryster og bh. På min bh kan man se ret meget hud, fordi den går meget ned i det. Den går til liger over mine nipples. Fyren har godt kunne lide det. Han har på et tidspunkt skrevet at han vill elske jeg tog den af, men hvor jeg derefter Skrev at jeg havde grænser, hvilket han tog fint.

Jeg er bange for at han på en eller anden måde har taget screenshot, og gjort så jeg ikke kan se det .

Hvad skal jeg gøre.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Hvor er det godt, at du skriver til os. Jeg kan godt forstå din bekymring; for der er desværre mange eksempler på, at billeder som folk har sendt privat, er blevet misbrugt. Sådan behøver det dog slet ikke at være i dit tilfælde.

Du skriver, at han er en sød fyr, og at han har udvist forståelse for, at du har sagt nej til at tage din bh af. Det er flot af dig, at du har sat den grænse og stået ved din beslutning. Det er sejt gået. Man kan nemlig nemt lade sig blive fristet til at dele intime billeder af sig selv som en del af flirten.

Du skriver ikke noget om, hvad du ønsker jeres forhold skal udvikle sig til. Måske håber du, at det kan blive til mere end en online flirt. Måske er det det, han håber på?

Uanset hvad så tænker jeg, at det er god idé, at I får skrevet sammen/talt om, hvad det er I håber på, udover at flirte online og særligt; hvorfor det faktisk ikke er så god en idé at udveksle intime billeder.

Det er faktisk ulovligt, hvis han gemmer billederne på telefonen, uden at du vil have det. Det er ikke sikkert, at I er klar over dette, og derfor nævner jeg det for dig. Derfor; hvis han har taget screenshots af dine snaps, så er det vigtigt, at han får dem slettet, hvis du ikke vil have, at han har dem liggende. Du kan måske skrive til ham, at du bekymrer dig om det, selvom du ikke kunne se at han havde taget screenshot.

Hvis du vil vide mere om billeddeling på nettet, så kan jeg du se nærmere her; https://bornetelefonen.dk/socialemedier/

Du virker som en fornuftig pige. Og han virker som en sød dreng, der har respekteret dine grænser. Jeg håber derfor, du har mod og lyst til at tage en snak med ham om din bekymringer. Måske kan I også tale om, hvordan I kan være nysgerrige på hinanden på en mere tryg måde end at udveksle billeder.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat