Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har jeg angst?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år.

Tak for dit brev. Du virker til at være en stærk og modig person, for du skriver ind til os.

Jeg fornemmer i dit brev, at du i de seneste måneder tumler med uro i din krop og at du gerne vil ændre på din situation. Jeg vil rigtig gerne prøve at svare på dit spørgsmål og hjælpe dig videre.

Du skriver bl.a.: ”Har haft en form for anfald nogle gange, en form af sammenbrud af tanker og krop. De varer ikke så lang tid men de er ubehagelige. Når det er slemt ryster hele min krop, jeg får koldsved, hjertebanken, kvælningsfornemmelse og mister min appetit”.

Det er virkelig sejt af dig. Du er god til at sætte ord på dine følelser. Det er en styrke i dig, som du kan bruge, når du skal have hjælp til at få det bedre. Hvor får du mon de mange kræfter fra?

Angst har både psykiske og kropslige symptomer. De psykiske symptomer kan være forskellige. Det kan fx være som en konstant uro og bekymring. De kropslige symptomer kan fx være hjertebanken, sveden, trykken for brystet, rysten og søvnproblemer.

jeg ved fra andre unge, at der er mange som kan genkende det du skriver om. Der kan være mange ting, der medvirker til at de reaktioner kommer. Ofte er det fordi, at der er meget at se til. Det kan være en form for, at du ikke får ro og hvile. Der sker mange ting omkring en, når man fx er på efterskole. Selvom der sker mange gode og spændende ting på en efterskole, så kan det også blive for meget. Det kan være svært at sige nej til aktiviteter, ikke at være sammen med andre – og andet, hvor man føler at man vælger nogen eller noget fra. Men det er nok den øvelse, du til at øve dig på. Og Jeg gætter på, at der er en del andre på efterskolen, som kan mærke de samme ting, som du gør. Måske har du roomies, som du kan vende det med. Måske kan i lave aftaler om, at der er brug for ro på værelset, at det er ok at sige fra, uden at man bliver den sure…?

Man kan ikke altid forklare, hvorfor man får de fysiske reaktioner, men stress og følelser af angst hænger tæt sammen. Det gode er, at man kan gøre noget ved det. Det anbefaler jeg dig – at tale med en fagekspert om. Det kan fx være din læge eller hvis I har en psykolog tilknyttet på din efterskole. Måske kan du i første omgang tale med dine forældre eller kontakt lærer om det. Det er ikke noget, du bare skal slå hen, der skal mere ro på, så du får det godt igen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du har talt med nogen om din uro, om der er sket noget særligt ,som kan have påvirket dig – inden for den seneste tid, og har du mon før haft denne uro og disse kropslige symptomer?

Du kan vise den voksne, som du fortæller det til, dit brev og vores svar. Måske føles det lettere for dig, når du ikke selv skal starte samtalen?

Jeg får også lyst til at henvise dig til:

  • Vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om angst, få gode råd og få hjælp til at lave din egen plan for at finde ro.
  • Psykiatrifonden, hvor du læse mere om angst og få gode råd til at få det bedre.

Hvis det kan lette dit hjerte og hjælpe dig videre, så kan du også altid ringe eller skrive til os igen på 116111.

Vi er her for dig!

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat