Kære 16-årige pige

Tak for dit brev.

Jeg er ked af at høre, at du græder hver dag og ikke føler dig tryg ved, at tage på eventyr ud i verden. Det er ikke meningen, at man skal græde og være bange hver dag, men det er jeg også sikker på, at du godt ved – og at det også er derfor du skriver herind nu.

Terror og indbrud er begge dele noget vi hører rigtig meget om i medierne i denne tid. Jeg tror de fleste kender til at have fået øget fokus på bl.a. terror efter de sidste mange års hændelser – her er du bestemt ikke alene.

Derfor er det også forståeligt nok et relevant emne, som din efterskole nu har valgt at sætte fokus på. At det fokus nu har gjort dig så bange, er på ingen måde hverken meningen eller noget du bare skal “leve med”. Samtidig skal frygten heller ikke ødelægge muligheden for en god rejse – eller påvirke dit ophold på efterskolen negativt generelt.

Derfor er det rigtig godt godt, at du har mærket efter og taget konsekvensen ved at skrive herind for at få ændret på situationen.

Har du fortalt til andre end mig, hvordan du har det? Det kan lyde kliche, men faktisk hjælper det at snakke med andre, når man ikke har det godt. Det er ofte en lettelse, at kunne dele sine tanker fremfor at gå med dem alene.

Jeg tænker, at du skal tale med din kontaktlærer på efterskolen om, hvordan du har det. Din lærer har måske været i Isreal før og kan fortælle dig en masse spændene ting ved at rejse og opleve en ny kultur netop dér.

Har du ikke lyst til at tale med din kontaktlærer, kan du måske istedet tale med dine forældre, et andet familiemedlem eller en ven/veninde?

Det vigtigste er, at du får fortalt til nogen tæt på dig hvordan du har det. Har du svært ved, at få det sagt kan du vise dem det brev du har sendt til os. Du har beskrevet dine tanker så fint i brevet. Der giver en klar forståelse for, at du ikke har det godt lige nu.

Du skriver også at du tidligere har haft stress. Måske du kan bruge dine oplevelser fra dengang til noget positivt i din nye situation? Hvordan kom du videre dengang?

Fik du talt med nogen professionelle, eller gjorde du nogle tiltag i dit liv, der fik stressen til at gå væk? Jeg tænker, at det det kan være du kan gentage nogle af de mønstre?

Hvis du mærker at stressen tager til, vil det være godt at tage kontakt til din læge og snakke lidt med ham/hende. Når man har det ligesom dig, så skal det tages alvorligt i tide, og det kan din læge hjælpe med.

Jeg ønsker dig god bedring og håber at du får en god snak med en du stoler på, og får delt dine tanker om turen til Israel.

Du er altid velkommen til at kontakte os igen. Du kan også ringe og snakke med os på nr: 116111.

Kærlig hilsen Børnetelefonen