Brev

Bange for min mor

Hej

jeg er en 14’årig pige, snart 15 år.

Jeg er virkelig bange for min mor, hun råber altid af mig. Hvis jeg gør den mindste fejl råber hun op, smækker med dørene, kommanderer mig rundt og sådanne ting. Jeg husker tydeligt engang hvor vi skændes en lille smule tror jeg, hun blev virkelig sur på mig og råbte op om hvor dårlig en datter jeg var, hun gik i mod mig op af en væg i mens jeg græd. Jeg satte mig i foster stilling helt krøllet sammen og græd, mens hun stod lige foran mig og kaldte mig grimme ting.

Hun råbte gennem hele lejligheden. Jeg blev så bange for hende at jeg prøvede at gå stille og roligt ud af døren for at komme bare lidt væk. Hun stod helt tæt på mig hvilket ejet ikke brød mig om, men hun trak mig tilbage da jeg prøvede på at gå væk fra hende. Hun holdet mig i armen meget hårdt så det gjorde ondt og fortsatte med at råbe af mig.

Jeg har sådan en nøgle til mit værelse så jeg kan låse indefra, fordi jeg ikke kan lide at skifte når der ikke er låst. Min mor banker nemlig ikke på døren selvom jeg beder hende pænt om det. Jeg har intet privatliv når hun er hjemme. Hun bliver virkelig sur når jeg låser min dør for at skifte tøj, hum vil nemlig gerne kunne gå ind på mit værelse uden at skulle vente på mig der åbner. Flere gange har hun taget nøglen fra mig og gemt den i huset, men jeg har fundet den igen efter et par dage hver gang. Jeg føler mig nemlig utryk uden den nøgle. Jeg ved nemlig at min mor kunne finde på at brase ind på hvert et tidspunkt.

Grunden til at den her dag hvor jeg skriver det er idag, er fordi jeg blev ekstra bange for hende idag. jeg var nød til nu at skrive ind til jer, hun skræmmer livet af mig. Jeg var en smule ubeslutsom idag, og min mor hader når man ikke kan bestemme sig lige med det samme. Derfor sad hun og skreg af mig i bilen da vi var på vej hjem, jeg var til tandlæge. Hun smækkede med bildøren, dørene i huset, trampede i gulvet når hun gik og råbte af mig.

Hele dagen har hun råbt af mig, hele dagen har jeg grædt og været bange. Hun bankede på min dør og ventede på at jeg ville åbne så hun kunne tage min nøgle fra mig igen. Grunden til at jeg låste idag var fordi jeg var rædselsslagen. Hele dagen bar jeg også gemt mig på mit værelse.

Min mor har kaldt min mormor for en psykopat som jeg også husker fra da jeg var til psykolog en dag. Jeg har problemer med angst anfald, i det hele taget bare angst. Jeg kom til psykolog, men jeg vidste ikke at min mor og far skulle med og snakke, jeg havde håbet på at jeg skulle snakke alene med psykologen.

Forresten er mine forældre skilt. Da de var med kunne jeg bare ikke få mig selv til at sige sandheden om hvorfor jeg tit har det sådan med anfald. Min mor er nemlig tit grunden, meget tit. Det fik jeg så ikke sagt med dem til stede.

Psykologen spurgte min mor om der var nogen fra den siden af familien der har angst eller andre psykiske sygdomme. Jeg anede intet om alt det før den dag. Min mor fortalte at alle min mormors søskende havde sådanne sygdomme, hun fortalte også at min mormor var meget tæt på at være psykopat. Da hun sagde det med min mormor brød jeg sammen, indeni. Jeg vidste godt at min mor og mormor hadede hinanden, men at min mor ville gå så langt gør mig virkelig vred og ked af det på samme tid.

Det kan hun ikke tiladdenes selv at sige, jeg kender min mormor, og jeg kender min mor. Det er min mor der er tæt på at være psykopat, jeg har set min mor og mormor skændes. Min mor sidder og skriger op i ansigtet på min mormor, og min mormor er meget mere rolig. Jeg kan ikke fatte at hun sagde det til psykologen.

Jeg håber virkelig på at få et svar som hjælp, jeg er træt af at være bange nu.

Pige, 14 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 15 år.

Det lyder ikke rart at din mor skælder sådan ud og råber af dig. Hun har hverken ret til at kalde dig grimme ting eller være fysisk voldsom mod dig. Som jeg læser dit brev er du udsat for fysisk og psykisk vold fra din mor. Og hun bør respektere dit privatlliv, fx ved at banke på før hun kommer ind på dit værelse. Det er jo forældrenes ansvar at passe på deres børn, støtte dem og sørge for at de har det godt! Det lyder ikke til, at det er din mor gør for dig.

Gad vide om din mor også kan være en sød og rar mor, når hun er i bedre humør? Og kan du snakke med din mor om hvordan du har det, når hun er så voldsom - og kan hun forstå dig og ændre på sig selv? Tror du, du ville kunne snakke med hende og prøve at lave aftaler om det? Eller vil det være bedre med et breve, hvis du tænker at det kan få hende til at lytte og ændre sig?

Du har ret til at leve et godt og trygt liv. Og det er bestemt ikke ok, at du skal gå og være utryg derhjemme! Derfor har du ret til at få hjælp. Den hjælp kan du få, f.eks. ved at du taler med en voksen om det, så har den voksne pligt til at snakke med kommunen om, at du har brug for hjælp. På den måde får din mor også mulighed for at få hjælp til ikke at råbe og være voldsom mod dig.

Måske kan din far hjælpe dig, hvis du fortæller ham om de ting, der sker hos din mor? Eller er der andre i din familie - måske din mormor, som kan hjælpe dig med at få hjælp? Det kan også være, at der er en voksen, du tænker vil god at snakke med - en lærer du kan skrive eller ringe til. Eller hvis du har en god ven eller veninde, kunne det være du kunne snakke med deres forældre sammen med veninden. Det er vigtigt, at du får hjælp til at få det godt og være tryg.

Du kan også få hjælp fra os på BørneTelefonen. Vi kan snakke eller skrive sammen på 116111, her kan du fortælle det du har skrevet til mig og du kan høre om hvordan vi kan hjælpe dig. Det er gratis at ringe ind og det er gratis at få hjælp af BørneTelefonen - vi er her nemlig for at hjælpe. Det kan være en bisidder fra BørneTelefonen, der snakker med dig og hjælper dig med at få talt med kommunen om det der hjemme. Hvis du vil vide mere om bisidder så kan du også læse her:

Jeg kan godt forstå at du ikke havde lyst til at fortælle psykologen, at det var din mor der er skylden til angsten, fordi hun selv var til stede. Jeg kan godt forstå, at du synes det var uretfærdigt, at din mor sagde til psykologen at din mormor er psykopat, når hun ikke er det. Er det muligt at du kan snakke med psykologen alene? Hvis du kender navnet og hvor det var henne, kan du måske finde et telefonnummer og ringe til psykologen og fortælle det med din mor. Vil det være muligt?

Du lyder som en sød og meget ansvarsfuld pige, der bare gerne vil have det godt. Og du fortjener i den grad at have det godt og trygt.

Mange kram til dig fra
BørneTelefonen

Bange for sygdom.

Psykolog

Flere breve om At være bange

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her