Bange for jeg ikke passer ind

Kære Pige på 14 år,

Tak for dit brev. Hvor er det flot, at du har fået sat ord på, hvordan du har det. Selvom du ikke skriver så meget, er jeg næsten helt sikker på, at jeg godt ved, hvordan du har det, og det er ikke rart at føle, som du gør.

Jeg ved fra mange andre unge, at de føler som dig, og det ved jeg godt ikke kan hjælpe dig, men alligevel kan det måske være en trøst at vide, man ikke er alene og føler, man ikke passer ind.

Du skriver, at dine venner griner af dig … hvordan mon det er, at de griner af dig. Kunne du prøve næste gang, de griner, at være lidt nysgerrig på, hvad det er, der udløser, at de griner. Tit kan det faktisk godt være, at man bliver grinet af, fordi den, der griner, er mega usikker på sig selv?

Det betyder ikke, at det er i orden, at dine venner griner af dig, og det skal selvfølgelig stoppes. Kunne du finde mod til at snakke med din lærer om, hvordan du har det. Måske sidder der andre i din klasse, der har det på samme måde som dig, men ikke har det mod, du har, til at bede om hjælp.

Det kan være, at I i jeres klasse har fået en dårlig kultur, hvor det er blevet OK at grine af hinanden, og det er lærerens pligt sammen med klassen at få sat en stopper for det. Men læreren skal vide, at der er et problem, og at der er nogen i klassen, som ikke har det godt. Læreren kan lave en tematime, der handler om, hvordan I er sammen i din klasse – uden at det handler om dig.

Du ved det sikkert godt, men den alder du har lige nu, sker der rigtig meget med en, både fysisk og psykisk. Ens krop begynder at udvikle sig med bryster, behåring, og ens hormoner skal til at finde sin plads i kroppen, og det kan godt tage lidt tid, hvor ens humør kan køre op og ned, og det samme kan troen på sig selv. Den ene dag kan man føle sig som en verdensstjerne og næste dag føle sig som ingenting. Man kan sige, at man er ved at lære sig selv at kende på ny med alle de forandringer, som kroppen giver. Og jeg tror, at de andre i din klasse også har det lidt på samme måde. I puberteten dukker der også meget usikkerhed op, som kan gøre, at man opfører sig på en lidt skør måde.

Igen betyder det ikke, at du skal føle, du ikke passer ind. Du skal have lidt hjælp til at få troen tilbage på, at der også er en plads til dig.  Måske kunne du skrive ned i en lille bog, når du bliver ramt af følelsen af tristhed. Det kan godt være, det lyder fjollet, men det er rigtig godt at få sine tanker ud af hovedet, og så kan du  bruge det som en støtte, når du skal snakke med din lærer.

En sidste ting jeg vil forslå dig, er at fortælle dine forældre, at du ikke har det godt lige nu. Tit bliver tingene bedre, når man har fået sagt tingene høj til sine forældre, og de kan være med til at støtte dig.

Jeg ved godt, at mit svar er fyldt med små opgaver til dig. Jeg håber, du har mod og overskud til at kunne bruge nogle af dem, så du kan komme til at føle dig godt tilpas igen.

Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen