Brev

Autopilot og realitetsanfald

Kære brevkasse

Jeg er en pige, som har haft det svært med livet generelt i et par år nu, men det er ikke sådan at det har ændret på den person jeg hele tiden har været. Jeg er flittig i skolen, drikker ikke, ryger ikke osv.

Men her for et par måneder siden at jeg begyndt at føle mig som en “robot”. Jeg kører hele tiden på auto-pilot. Men så får jeg pludselig et anfald… Under det her anfald er mine tanker et kæmpestort rod, jeg kigger på mine hænder, og kamikker forstå at det er mine hænder og min krop…

Jeg bliver bange for mig selv, og jeg glemmer hvad det er jeg lige har stået og lavet, eller hvis jeg nu ventede på en bus, kan jeg lige pludselig ikke huske hvilken bus det nu var….

Jeg bliver så bange, så der er et eller andet i mig der bliver aggressivt og selvskadeligt, samtidig med, at jeg begynder at græde af frygt…. Nogle gange får jeg lyst til at løbe ud foran en bil, fordi jeg bliver så bange for alle de tanker som pludselig bare dukker op….

Jeg bliver bange for det som styrer mig når jeg ikke er til stede… Det er som om jeg er 2 sjæle i en krop, hvor den ene har fået overtaget….

Hvad kan jeg gøre? Kan jeg overhovedet gøre noget? Please hjælp mig, jeg ved ikke hvad der er galt med mig….

Pige, 14 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev. Du spørger til allersidst, om der er noget, du kan gøre - og ja, det er der. Faktisk er du allerede i gang. Du har i hvert fald taget det første store skridt, fordi du i brevet fortæller om de tanker, som du længe har gået alene med.

Du skriver selv, at tankerne ikke har ændret dig. På ”ydresiden” ser alt ud, som det altid har gjort. Netop derfor er det så vigtigt, at du fortæller andre, hvordan du rigtig har det, så du kan få hjælp. Jeg ved fra andre unge, at det kan være en enorm hjælp, når man får sat ord på de ubehagelige tanker. Først og fremmest fordi det ikke længere er en ”hemmelighed”, men også fordi man sammen med andre kan finde ud af, hvordan man får ”kontrollen” tilbage, når man mærker et anfald, der er på vej.

Derfor håber jeg, at du også har mod på at fortælle det til en voksen omkring dig. Måske til dine forældre eller en lærer på skolen? Det kan også være, at du selv har en anden i tankerne?

Den voksne, som du taler med, kan hjælpe dig med at få den hjælp, som du har brug for, fx at tale med en professionel, der er vant til at tale om svære følelser.

På alle skoler er der en skolepsykolog tilknyttet, som man kan tale med. Psykologer er rigtig dygtige til at stille en masse spørgsmål, så man kan lære at forstå sig selv bedre. Det er ofte en rigtig god måde at ”hjælpe” sig selv på. Måske kunne det også være rart for dig?

Du kan evt. vise den voksne det brev, som du har sendt herind? Jeg synes nemlig, at du får forklaret rigtig fint, hvordan du har det - og det kan være en god indgang til at få hjælp. Mon du har mod på det?a

Du er også meget velkommen til at ringe herind på 116111.

De varmeste hilsner
BørneTelefonen

Psykolog

Har brug for hjælp

Flere breve om At være bange

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her