Angst, depression, syg?
Hej Børnetelefonen,
Jeg skriver til jer, fordi jeg ikke længere kan gå med de ting, som fylder i dagligdagen. Det lyder som meget, men at starte et sted er ikke nemt at vide. Dog ved jeg, at jeg skulle havde skrevet meget før. Det er noget jeg ikke har turdet, da mine forældre altid siger, at man skal ringe til jer med sarkasme.
Jeg har altid haft problemer, men jeg har aldrig snakket med nogen, da jeg er reserveret og undgår at tage folks tid. Siden jeg kan huske, har jeg ikke haft de bedste relationer. Dem jeg kaldte for venner eller bedste venner var ikke gensidigt. At gå alene i frikvartererne, komme hjem og lave lektier og sidde alene var blevet en rutine. Det var min grundskole.
Jeg bliver plaget af min hukommelse. Nogle vil mene, at det er en gave at huske godt, jeg mener, det er en kronisk sygdom. Det er ellers noget, jeg har erfaring med. De venner jeg har haft, har alle erstattet mig, hustle mig eller udnyttet mig. Jeg har altid klare mig godt i skolen, og jeg er naturlig flink, så jeg kan ikke lade være med at hjælpe, selvom det er åbenlyst, at jeg bliver udnyttet.
Jeg fik en kæreste. En person som boede langt væk, men elskede mig for den jeg er. Men der skal jo være en grund for, at jeg skriver.
Siden startet på efteråret sidste år, har jeg gået med smerter ved mit hjerte. Jeg var til min læge, og jeg havde lungebetændelse. Der gik måneder, og smerterne gik ikke væk. Jeg fik en tid på hospitalet af min læge, men de mente ikke, at der var noget galt. Derfor gik jeg med smerter fra september til februar. Jeg skulle ringe til min læge igen for at spørge, om jeg var gået tabt. Kort tid efter fik jeg en tid i slutnigen af februar. Nu ved jeg, hvorfor jeg gik rundt med smerter. Jeg har en kronisk sygdom udover min hukommelse. Det har vendt min verden helt om.
Jeg føler ikke, at jeg er den samme person som før. Mine forældre taler ikke til mig som deres søn. Når jeg er ude et sted, bliver jeg omtalt i 3. person, selvom jeg står lige ved siden af.
Jeg tager ikke min skole seriøst som før. Mine afleveringer er det, som de er. Vil ikke bruge meget tid på dem. De fleste dage laver jeg ikke meget mere end at høre musik. Det er blevet hårdere at stå op af sengen.
Jeg savnede min kæreste, og jeg var ked af det, så hun misforstod, hvad jeg sagde. Hun vil mig ikke mere. Den 1/4 gik hun fra mig pga. en misforståelse. I dag d. 4/4 kastede jeg op efter min morgenmad. Jeg kastede også blod op. Jeg vil ønske, at jeg kan gøre det godt igen. Hvad kan jeg sige og gøre?
Der er meget, som fylder i mit liv. Jeg føler ikke, at jeg passer ind nogen steder. Selvom jeg prøver mit bedste, så går det altid galt. Jeg er bange for min fremtid. Jeg kan ikke længere se, hvad jeg kan gøre.