Brev

Angst, depression, syg?

Hej Børnetelefonen,

Jeg skriver til jer, fordi jeg ikke længere kan gå med de ting, som fylder i dagligdagen. Det lyder som meget, men at starte et sted er ikke nemt at vide. Dog ved jeg, at jeg skulle havde skrevet meget før. Det er noget jeg ikke har turdet, da mine forældre altid siger, at man skal ringe til jer med sarkasme.

Jeg har altid haft problemer, men jeg har aldrig snakket med nogen, da jeg er reserveret og undgår at tage folks tid. Siden jeg kan huske, har jeg ikke haft de bedste relationer. Dem jeg kaldte for venner eller bedste venner var ikke gensidigt. At gå alene i frikvartererne, komme hjem og lave lektier og sidde alene var blevet en rutine. Det var min grundskole.

Jeg bliver plaget af min hukommelse. Nogle vil mene, at det er en gave at huske godt, jeg mener, det er en kronisk sygdom. Det er ellers noget, jeg har erfaring med. De venner jeg har haft, har alle erstattet mig, hustle mig eller udnyttet mig. Jeg har altid klare mig godt i skolen, og jeg er naturlig flink, så jeg kan ikke lade være med at hjælpe, selvom det er åbenlyst, at jeg bliver udnyttet.

Jeg fik en kæreste. En person som boede langt væk, men elskede mig for den jeg er. Men der skal jo være en grund for, at jeg skriver.

Siden startet på efteråret sidste år, har jeg gået med smerter ved mit hjerte. Jeg var til min læge, og jeg havde lungebetændelse. Der gik måneder, og smerterne gik ikke væk. Jeg fik en tid på hospitalet af min læge, men de mente ikke, at der var noget galt. Derfor gik jeg med smerter fra september til februar. Jeg skulle ringe til min læge igen for at spørge, om jeg var gået tabt. Kort tid efter fik jeg en tid i slutnigen af februar. Nu ved jeg, hvorfor jeg gik rundt med smerter. Jeg har en kronisk sygdom udover min hukommelse. Det har vendt min verden helt om.

Jeg føler ikke, at jeg er den samme person som før. Mine forældre taler ikke til mig som deres søn. Når jeg er ude et sted, bliver jeg omtalt i 3. person, selvom jeg står lige ved siden af.

Jeg tager ikke min skole seriøst som før. Mine afleveringer er det, som de er. Vil ikke bruge meget tid på dem. De fleste dage laver jeg ikke meget mere end at høre musik. Det er blevet hårdere at stå op af sengen.

Jeg savnede min kæreste, og jeg var ked af det, så hun misforstod, hvad jeg sagde. Hun vil mig ikke mere. Den 1/4 gik hun fra mig pga. en misforståelse. I dag d. 4/4 kastede jeg op efter min morgenmad. Jeg kastede også blod op. Jeg vil ønske, at jeg kan gøre det godt igen. Hvad kan jeg sige og gøre?

Der er meget, som fylder i mit liv. Jeg føler ikke, at jeg passer ind nogen steder. Selvom jeg prøver mit bedste, så går det altid galt. Jeg er bange for min fremtid. Jeg kan ikke længere se, hvad jeg kan gøre.

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tusind tak for dit meget ærlige og modne brev, hvor du så fint beskriver de mange ting du går og bakser med. Hvor er jeg glad for at du har valgt at skrive ind selvom dine forældre måske har givet udtryk at synes det er skørt.

Du beskriver flere alvorlige ting i dit liv som ensomhed, forholdet til dine forældre, skolearbejdet, kærestesorg og sygdom. Jeg har valgt at rådgive dig mest på det med din sygdom, da jeg fornemmer at det er dét, der lige nu fylder allermest, og gør dig rigtig bekymret. Det har vendt din verden helt om, som du så fint skriver….

Når man får fortalt at man har en kronisk sygdom, oplever mange at verden går lidt i stå. At alt det man kendte før, pludselig forandre sig. Man er ikke længere den samme, fordi en kronisk sygdom ofte betyder begrænsninger – enten i forhold til hvad man før har kunnet, eller at ens fremtidsdrømme bliver ændret.

Det er svært at vænne sig til et nyt liv. Måske skal man tage medicin, der gør at man bliver træt og dårlig i en periode. Måske kan man ikke længere lave nogle af de ting man før elskede at lave. Og når man som du er 16 år og får en hjertesygdom, kan det godt føles som om det aldrig bliver godt igen.

Derfor tænker jeg at det er super vigtigt, at du og dine forældre får hjælp til at få snakket om, hvad det betyder for dig, og for dem, at du nu er kronisk syg. Det vil også kunne hjælpe dine forældre med, hvordan de bedst kan forstå og støtte dig i den nye livssituation.

Jeg forestiller mig at du i forbindelse med din sygdom er blevet tilknyttet en hjerteafdeling, hvor du skal gå til kontrol og den slags. Her vil I også kunne bede om hjælp og rådgivning omkring det at leve med sygdommen. Her vil du også kunne snakke om hvordan det påvirker dig psykisk at have fået en kronisk sygdom.  

Jeg ved at man ofte har mulighed for at komme til at snakke med en psykolog, når man har en svær sygdom. Har du mon fået tilbudt det? Ellers kunne du måske spørge din egen læge eller på det sygehus hvor du kommer. Nogle gange er der også mulighed for at kunne mødes med andre unge med samme sygdom, og dele tanker og frustrationer. Måske kan du få enten dine forældre eller en anden du føler dig tryg ved, til at hjælpe dig med at undersøge hvilke muligheder du har. Hvad tænker du om det? Mange sygdomme har også deres egen støtteforening, hvor man også kan søge råd og vejledning. Det ved jeg er en stor hjælp for mange, der får konstateret en kronisk sygdom.

Jeg fornemmer på dit brev at du måske har lidt svært ved at snakke med dine forældre om dine tanker og følelser, men det vil være rigtig godt for dig at få snakket med en voksen tæt på dig om hvordan du har det. Det er ikke godt at gå med så tunge tanker alene. Måske har du en lærer du føler dig tryg ved, som du kan fortælle om dine bekymringer. Hvis det er svært, kan du evt. tage udgangspunkt i dit fine brev og det her svar. Kunne du mon forestille dig det?

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber du finder en god måde at leve med din sygdom på når det ikke er så nyt længere.  Husk du altid er velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111 hvis du har brug for at snakke med nogen.

P.S. Du skriver at din kæreste slog op pga. af en misforståelse. Kunne du mon fortælle hende det? At du er ked af hvis du fik sagt noget forkert og at du savner hende?  Måske er er hun også ked af at det er endt sådan imellem jer, men tør ikke sige det først?  Det ville da være så ærgerligt , hvis det kunne løses ved at snakke sammen, men at ingen af jer tør tage det først skridt… måske det var værd at prøve?

Knus og tanker

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige eller hvis frygten styrer, den måde man er på, og hvordan man har det, så er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogen oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

slap af og find ro vejrtrækningsøvelse

Video: gode råd om angst

Hvad er angst egenligt? Og hvordan påvirker følelsen os?

Se video’en på vores YouTube-kanal og vælg det råd, der passer til dig.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat