Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Unge arbejders rettigheder

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Jeg kan godt forstå du bliver forvirret over om din arbejdsplads gør det rigtige overfor dig, især når du har en følelse af at alt ikke er som det skal være.

Du har en følelse af at blive uretfærdigt behandlet, og det kan jeg god forstå. Det lyder som om din arbejdsgiver ikke selv er meget til stede og at han/hun forventer en hel masse af dig, som er udover det almindelige arbejde.

Du skriver at din arbejdsgiver behandler dig ubehageligt og svarer dig flabet tilbage. Sådan et arbejdsmiljø er ikke rart at være i og det kan med tiden gøre dig syg eller stresset. Jeg syntes du skal passe på dig selv, og jeg tænker du kan starte med at bede om et møde med arbejdsgiver.

Alle arbejdsgivere har brug for at deres folk laver et godt stykke arbejde, det gør de bedst, hvis man trives på arbejdspladsen. Måske kan du fortælle din arbejdsgiver, at du godt kunne tænke dig at gøre en indsats sammen med ham/hende, for at gøre jeres arbejdsplads til et bedre sted. Et sted hvor de ansatte trives bedre og dermed kan give kunderne en bedre oplevelse? Jeg ved godt det lyder nemmere end det er, og jeg kender jo ikke din arbejdsgiver. Men på den måde viser du, at du faktisk gerne vil gøre et godt og effektivt stykke arbejde, men at det kun kan blive så godt, hvis I altså samarbejder. Giver det mening?

Jeg synes også, du skal være ærlig og fortælle at det er demotiverende, når man ikke taler ordentligt til hinanden eller hvis der ikke er styr på arbejdsopgaverne og hvor lang tid de rent faktisk tager.

Hvis du går til arbejdsgiver på denne måde vil det være en håndsrækning til arbejdsgiver om at skabe et bedre arbejdsmiljø. Men det er klart, at jeg ikke kan vide, hvordan de præcist reagerer, og derfor er det også godt at have helt styr på dine rettigheder inden.

Nu fortæller du ikke helt præcist, hvad du er ansat til. Du fortæller lidt om opvask, rengøring og en sushi-restaurant.
Så hvis du arbejder i restaurationsbranchen, har du krav på en halv times pause uden løn, når du har arbejdet 4,5 time.
Arbejdstiden må desuden ikke overstige 8 timer om dagen og max. 40 timer om ugen.

Hvis du har arbejde efter kl 17.45 skal der være et tillæg i hverdagene. Lørdage efter kl 14.15 skal der være et tillæg og hele søndagen ligeså.

Det bedste du kan gøre lige nu for at få de helt præcise tal, er at besøge JobPatruljen og deres hjemmeside. De er eksperter indenfor ungarbejde, og her kan du finde præcis din stilling og se, hvilke lønsatser der er, regler og love omkring pauser, arbejdsmiljø osv.

De har også et tlf. nr. du kan ringe direkte til: 8024 1010.
Måske de vil anbefale dig at melde dig ind i en fagforening også. Det er altid en gode ide, for at få støtte og hjælp i sit arbejdsliv. Det kan du også læse meget mere om her.

Held og lykke og kærlig hilsen

BørneTelefonen

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat