Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Arbejder i en discount butik

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Tusind tak for dit brev.

Jeg kan sagtens forstå din bekymring. Du er bestemt ikke alene med din bekymring. Rigtig mange børn og unge kontakter BørneTelefonen lige nu, på grund af frygt for coronavrius. Faktisk tror jeg også, at mange voksne bekymrer sig. Mest fordi det jo ikke er noget, nogen har prøvet før.

Jeg vil gerne forsøge at komme med nogle forslag til hvad du kan gøre.

Lige nu forsøger regeringen at sørge for, at så få som overhovedet muligt bliver smittet med coronavirus. Hvis mange mennesker bliver smittet på én gang, kan vores sundhedsvæsen få svært ved at følge med. Som du også skriver, betyder det blandt andet, at mange arrangementer aflyses og at der laves regler for hvordan vi skal omgås hinanden for at undgå smitte.

Faktisk er en af reglerne, at kunderne skal have mulighed for at vaske eller spritte deres hænder af i den butik, hvor du arbejder. Samtidig skal din arbejdsplads sikre, at kunderne holder god afstand til hinanden, og at kunderne kan bruge handsker til de varer, som ikke er pakket ind. Eksempelvis til grøntsager.

Mon din arbejdsplads er opmærksom på de regler?

Grunden til, at man har lavet netop de regler er, at coronavirus smitter via små dråber som især spreder sig via host og nys. Det er faktisk også sådan at en almindelig forkølelse og influenza smitter. Coronavirus kan dog også sprede sig via hænderne, hvis man eksempelvis har rørt sig i næsen eller munden.

Derfor synes jeg faktisk også, at din mors forslag med plastikhandskerne er en god idé. Det er vigtigt at passe på sig selv, men det er mindst lige så vigtigt at passe på andre.

Hvis du lyst til at tage plastikhandsker på, så synes jeg, at du skal tage plastikhandsker på. Faktisk både for din egen skyld, men også for dine kunders skyld. Når du har plastikhandsker på, minimerer du jo ikke kun din egen risiko for smitte, men samtidig også kundernes risiko for smitte. Giver det mening for dig?

Din arbejdsplads skal passe på dig, når du er på arbejde. Jeg bliver lidt nysgerrig på om du kunne dele din bekymring med din leder?

Måske du endda kan foreslå din leder, at samtlige kasseekspedienter bruger plastikhandsker? Både for jeres egen sikkerhed og for kundernes sikkerhed.

Måske du har en god kollega, som du kan snakke med i første omgang og som sammen med dig kan gå til din leder? Det kan også være, at din mor kan hjælpe dig med at dele din bekymring med din leder? Hvordan lyder det?

Hvis du er glad for dit job, så synes jeg ikke at du skal sige dit job op. Når det er sagt, så synes jeg, at det er vigtigt, at du har det godt og er tryg på dit arbejde.

Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine forslag. Husk at du altid er velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116 111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat